Nedrivningsspecialist fylder 60 år

Den mangeårige entreprenør og nedrivningsspecialist hos Tscherning i Hedehusene Klaus Bodilsen fyldte 1. juni 2020 60 år.

Klaus Bodilsen, der i mange år fungerede som stifter Georg Tschernings højre hånd, kunne i 2018 fejre sit 25-års jubilæum hos Tscherning, hvor han stadig er en af hovedkræfterne i firmaets nedrivningsafdeling, ligesom siden 2003 har været medejer af virksomheden, hvor han blev ansat i 1993

Den 60-årige familiefar er ikke glad for titler. Jo, entreprenør, det vil han gerne vedkende sig. Han søgte egentlig i sin tid ind på handelsskolen, men endte som udlært tømrer lige som sin far.

Og efter et kvart århundrede, hvor han sammen med direktør Søren Tscherning har rykket Tscherning op i superligaen inden for nedrivning i Danmark, glæder han sig over, at der endnu er en meget spændende hverdag for ham i Tscherning.

Grundet den aktuelle situation med covid-19 blev den runde dag fejret med en begrænset reception for kolleger og de allernærmeste i Tschernings hovedsæde på Guldalderen i Hedehusene, hvor Klaus Bodilsens store indsats i firmaet igennem mange år blev understreget af adskillige taler.

Fødselaren og firmaet takker for al opmærksomhed og lykønskninger i forbindelse med fødselsdagen.

Klaus Bodilsen er gift med Lisbeth og har to døtre, der hedder Linette og Kamilla, der begge også er i bygge- og anlægsbranchen.

Han bruger fritiden på at køre historisk motorsport i ind- og udland. Gerne i sin klassiske Ford Escort fra 1971.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...