14-årige Susanne I. Andersen fra Vigersted ved Ringsteder ikke i tvivl om, hvornår hun for alvor blev bevidst om ligestilling mellem mænd og kvinder, og om de stereotyper, som er med til at forme, hvem vi er.
- Hvis jeg ikke havde været pigespejder, ville jeg aldrig nogensinde have gjort de her ting. Folk tror måske, at pigespejdere er sådan nogle, der bager småkager og hjælper gamle mennesker over vejen eller kun laver bål og rafter.
- Men at gå til pigespejder handler også om selvudvikling, om lige rettigheder og om at være en god verdensborger. Der er så meget "girlpower" i pigespejdere.
Susanne I. Andersen er netop kommet tilbage fra et møde hos De Grønne Pigespejdere, som hun har været en del af i ni år, da hun taler med DAGBLADET Ringsted.
Det er her, hun har blandt andet har udviklet selvtillid, fællesskab og nogle af de værdier, hun i dag sætter så højt.
Hyggesexisme i skolen
Gennem den seneste tids debat er Susanne I. Andersen blevet opmærksom på, at der er forskel på, hvordan piger og drenge behandles i folkeskolen.
Det har hun skrevet om i et debatindlæg, der blev bragt i DAGBLADET's debatsider tirsdag. Her skriver hun, at der findes masser af "hyggesexisme" i folkeskolen. Noget hun selv har oplevet op gennem skoletid uden egentlig at bemærke det - før nu.
Hun uddyber over for DAGBLADET Ringsted:
- Det er ikke noget, jeg har tænkt over før. Det er nemlig blevet så normaliseret. Og man tænker: »Det er nok bare sådan, det er«. Det kan være sådan noget som at sige: "Jeg skal lige bruge tre stærke drenge" i stedet for "Jeg skal lige bruge tre stærke personer".
- Det har meget stor effekt, uden man tænker over det. Men det kan også være den anden vej rundt: Hvis en dreng gerne vil være med i kor, så bliver han drillet med, at han er piget, forklarer hun.
Vil have forandring
Forskellene er med til at give piger og drenge en forhåndsopfattelse af, hvad de er, hvad de kan og hvad de kan blive.
Sussanne I. Andersen drømmer om, at tingene vil forandre sig, sådan at man kan få lov til at være den, man er, uden at skulle sættes i bås ud fra nogle forestillinger, som voksne har. Forestillinger, som hurtigt smitter af på børn og præger deres selvopfattelse.
- Det er ikke alle drenge, der spiller fodbold, for eksempel. Og mange piger vil gerne spille fodbold, tilføjer hun.
Hun er selv blevet særligt optaget af "sagen" efter den seneste tids debat, som for alvor blev italesat, da tv-værten Sofie Linde til Zulu Comedy Galla fortalte fra scenen, at hun som 18 -årig var udsat for sexchikane af en 'stor kanon' i DR.
Susanne I. Andersen følger de sociale medier, som hun betegner som "fantastiske", fordi man hurtigt kan kommunikere med andre om vigtige ting over store afstande.
- Det er jo i medierne hele tiden, og jeg er meget engageret. Selvfølgelig bliver jeg påvirket af det, men jeg kan jo se, at det bare er sådan, det er.
Vært ved Girls Act
Hun drøfter sexisme-spørgsmålet med sine veninder. Det tager lidt overbevisning, men jo mere de taler, jo mere er de enige om, at der brug for at ændre på tingenes tilstand. For man skal ikke bare lade stå til. Man skal udvikle sig hele tiden, understreger den 14-årige skoleelev.
Hun skal om den 8. oktober deltage i de grønne pigespejders konference på FN's internationale pigedag. Konferencen kaldes Girls Act og handler om lige muligheder for piger og kvinder.
Susanne I.Andersen er med helt fremme på podiet.
- Min rolle bliver at være vært og præsentere gæsterne og oplægsholderne.
- Vi har inviteret en masse seje kvinder til konferencen, blandt andet en kønsforsker og en ligestillingsordfører. Det handler om, at vi kan blive lige, hvad vi vil.
Vil være skolelærer
Susanne I. Andersen forventer at engagere sig endnu mere de kommende år. Men når hun bliver voksen, vil hun være skolelærer. Gennem sin undervisning vil hun hjælpe drenge og piger til at være sig selv:
- Jeg vil gerne kunne fortælle, at der er respekt for alle. Skolen skal være et trygt sted at være for alle børn. Det skal ikke være, som jeg har oplevet det. Køn skal ikke fortælle, hvad du skal være, siger hun.
Susanne I. Andersen er en del af en stor familie bestående af mor og far og i alt fem børn. Familien bor i Vigersted, og Susanne Andersen går på Vigersted Skole.
DEBATINDLÆG: På trods af at vi tror, at vi har ligestilling i Danmark, er forskellen mellem piger, og drenge i folkeskolen stadigvæk stor.
Da jeg var mindre, var hyggesexisme så normaliseret, at jeg først nu kan se, hvor forskruet det er. Lige fra: jeg skal bruge 3 stærke drenge, til ideen om at drenge kun slår og driller piger, fordi de kan lide dem.
Det er gamle fraser og ideer, som slet ikke stemmer overens med det samfund, vi har i dag. Jeg er blevet så sindssygt træt af at høre på det, men man kan godt føle sig alene i kampen mod sexisme.
Især når de fleste voksne er holdt op med at lytte, og altid kommer med det samme argument: Det er sådan det altid har været.
Men er det så ikke på tide, at vi gør en ende på det, én for alle, og lader børn være, hvem de er, på trods af kønsnormerne?
Hver dag bliver verden klogere, men det føles lidt som om verden rykker, uden at tage folkeskolerne med.
Det hele kan jo selvfølgelig ikke laves om på en dag, men så tager vi det et skridt ad gangen. Det er ting, som fx at ændre frasen: Jeg skal bruge 3 stærke drenge til jeg skal bruge 3 stærke børn. Så simpelt er det. Og derefter kommer det jo bare af sig selv.
Køn skal ikke definere os, og man skal have lov til at være lige som man har lyst til, især når man er barn.
Drenge er ikke altid store, stærke og elsker sport. Og piger er ikke altid vilde med prinsesser, glimmer og alt, der er lyserødt. Derfor er det vigtigt, at vi giver børn og unge lov til at udforske uden for kønsnormerne, og selv vælge, hvem de er.
Susanne I. Andersen folkeskoleelev