Danske Bank sænker grænsen for, hvornår privatkunder med en NemKonto skal betale negativ rente for at have indlån i banken.
Det oplyser Danske Bank i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal.
Grænsen sænkes fra 1. januar 2021 til 250.000 kroner. Det er noget lavere end den forudgående grænse, der gik til 1,5 millioner kroner.
Danske Bank er langt fra den første bank i Danmark, der har indført negativ rente for privatkunders indlån.
Tiltaget hos bankerne skyldes, at det lige nu koster dem at have penge stående i Nationalbanken - bankernes bank - hvor renterne er negative.
Derfor vælger bankerne at sende regningen videre til en del af kunderne med mange penge på kontoen.
- Vi befinder os fortsat i den helt ekstraordinære situation, at de negative renter efterhånden har udviklet sig til at være af nærmest permanent karakter, og i hvert fald ser ud til at vare ved længere, siger Danske Banks finansdirektør, Stephan Engels, i en meddelelse.
- Det er ikke holdbart, at situationen ikke afspejler sig i vores rentevilkår, og derfor sænker vi grænsen for, hvornår der skal betales negative renter af store indlån.
Tiltaget hos Danske Bank kommer, kort efter at Sydbank ligeledes sænkede sit loft for, hvornår privatkunder skal betale for at have indlån i banken.
Her blev loftet sænket fra maksimalt 250.000 kroner til 100.000 kroner. Det sker ligesom hos Danske Bank med effekt fra årsskiftet.
Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom hos børsmægleren Nordnet, er det svært at sige, hvor grænsen går, for hvornår banker vil have negative renter på indlån.
- Men hvis jeg skal give et bud, så vil det være et eller andet sted imellem de grænser, vi ser i dag hos forskellige pengeinstitutter, og ned mod nul kroner, siger Per Hansen.
Danske Banks nyhed om det sænkede loft for negative indlånsrenter kommer i forbindelse med et regnskab, der for årets første ni måneder viser et overskud på 3,1 milliarder kroner.
Det er det laveste overskud i den tilsvarende periode siden 2011.
Det lave resultat skyldes især coronakrisen, hvor banken har måttet nedskrive 6,3 milliarder kroner.
Nedskrivninger på udlån er penge, som ikke forventes at komme igen og kan derfor betragtes som tab.
Normalt har man fået en rente på sit indestående i banken, men de seneste år har renten været helt nede på nul eller negativ, hvis man har en opsparing af en vis størrelse.
Onsdag har Danske Bank varslet, at privatkunder fra årsskiftet skal betale en negativ rente, hvis de har mere end 250.000 kroner stående. I dag er grænsen 1,5 millioner kroner.
Med justeringen er Danske Bank på niveau med de fleste andre banker i Danmark.
Men hvad er forklaringen på, at det overhovedet er en mulighed at skulle betale for at have penge stående i banken? Læs mere her:
* Renten på bankkontoen er delvist styret af, hvad renten er hos Nationalbanken, der er bankernes bank. I sidste ende er det dog den enkelte bank, der bestemmer renten på bankkontoen.
* Renten er på minus 0,60 procent hos Nationalbanken - tæt på det laveste nogensinde - og det betyder, at det koster de almindelige banker at have deres penge - som stammer fra privatkunder og virksomheders opsparinger - stående hos Nationalbanken.
* Nationalbankens rente er igen delvist styret af renten hos Den Europæiske Centralbank (ECB), som er centralbank for lande i eurozonen.
* Danmark har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, som skal ligge i et spænd mellem 729 og 763 kroner for 100 euro. For at leve op til politikken er Nationalbanken nødt til at lægge sig tæt på ECB's rente.
Hvis renten i Nationalbanken for eksempel er markant højere end i ECB, vil det være mere attraktivt at købe danske kroner i stedet for euro, og det vil betyde, at kronen vil stige i kurs og risikere at komme ud af det spænd.
* Renten har været på nul procent eller negativ hos ECB siden 2012, og billedet har været nogenlunde det samme hos Nationalbanken.
* Grunden til, at ECB overhovedet har indført negative renter, er, at banken har som mål at sikre en løbende inflation på to procent i eurozonen og understøtte økonomien.
Efter finanskrisen har ECB løbende sat renten ned for at sende inflationen op og sparke gang i væksten. De negative renter skal tilskynde banker til mere udlån, hvilket igen skal skabe vækst i økonomien.
* Siden 2016 har erhvervskunder i mange danske banker betalt negative renter på opsparinger, mens privatkunder har været friholdt.
* I 2019 indførte Jyske Bank som den første store bank negative renter på private kunders opsparing. Siden har det meste af banksektoren fulgt trop. I de fleste banker må man have op til 250.000 kroner stående, inden man skal betale en negativ rente.
Kilder: Nationalbanken, Jyske Bank, Ritzau.
Danske Bank har onsdag varslet, at privatkunderne fra årsskiftet skal betale en negativ rente på 0,60 procent for alle opsparinger over 250.000 kroner.
Hidtil har grænsen lydt på 1,5 millioner kroner. Med justeringen er Danske Bank nu på linje med de øvrige store banker.
Her følger en oversigt over de største bankers grænse i forhold til negative renter:*
Danske Bank: Nu 1,5 millioner kroner. Fra 1. januar 250.000 kroner.
Nordea: Nu 750.000 kroner. Fra 1. januar 250.000 kroner.
Jyske Bank: 250.000 kroner.
Sydbank: Nu 250.000 kroner. Fra 1. januar 100.000 kroner.
Spar Nord: 250.000 kroner.
Ringkjøbing Landbobank: 250.000 kroner.
Arbejdernes Landsbank: Nu 500.000 kroner. Fra 1. januar 250.000 kroner.
Sparekassen Sjælland-Fyn: 250.000 kroner.
Sparekassen Kronjylland: 250.000 kroner.
Nykredit: Nu 750.000 kroner. Fra 1. januar 250.000 kroner.
Kilder: Bankerne selv.
* Opgørelsen er baseret på kunder, der har en NemKonto i banken og derfor er primær kunde.
Danske Bank er kommet ud af årets første ni måneder med et overskud på 3,1 milliarder kroner, hvilket er det laveste siden samme periode i 2011.
Årsagen skal blandet andet findes i coronakrisen, som har fået banken til at nedskrive mere end seks milliarder kroner til forventede tab på kunders lån.
Her kan du se Danske Banks resultat for den tilsvarende periode gennem de seneste ti år:
2019: 10 milliarder kroner.
2018: 11,7 milliarder kroner.
2017: 15,3 milliarder kroner.
2016: 14,3 milliarder kroner.
2015: 13,1 milliard kroner.
2014: 10,2 milliarder kroner.
2013: 5,2 milliarder kroner.
2012: 3,6 milliarder kroner.
2011: 1,5 milliarder kroner.
2010: 2,6 milliarder kroner.
Kilde: Danske Banks regnskaber.