Tirsdag når det amerikanske valg sin ende, når de amerikanske vælgere i seks tidszoner afgiver de sidste stemmer over en 20 timer lang valgdag.
I USA stemmer vælgerne på tværs af landet på forskellige tidspunkter. Her kan du få en køreplan for, hvordan den amerikanske valgdag efter planen vil forløbe:
* Ved midnat til tirsdag lokal tid - der er klokken 06.00 tirsdag i Danmark - åbner nogle få valgsteder i delstaten New Hampshire. Valgstederne er små, og resultatet plejer hurtigt at stå klart.
* Klokken 05.00 lokal tid - klokken 11 i Danmark - åbner de første valgsteder i nabostaten Vermont. Dette betragtes som starten på valgdagen.
* Herefter åbner de forskellige stater sine valgsteder på forskellige klokkeslæt alt efter de lokale regler og tidszoner.
* I New York og flere steder i den nordøstlige del af USA åbner valgstederne klokken 06.00 - altså klokken 12 dansk tid.
* De næste timer åbner valgsteder i store dele af USA. Når klokken er 14 i Danmark, kan vælgere i eksempelvis det sydlige Texas og Arizona ovre vestpå også møde op på deres valgsteder.
* Klokken 17 dansk tid åbner de sidste delstater på vestkysten deres valgsteder. Dermed er der gang i valghandlingerne i hele USA.
* Herefter venter alle på, at valgstederne lukker, og de foreløbige optællingsresultater begynder at komme.
* I nogle stater må valgmyndighederne tælle de stemmer, der afgivet før valget, op til valgdagen. Andre steder må de først begynde at tælle på selve valgdagen. Derfor vil nogle delstater hurtigere have et resultat klar.
* De første to delstater, hvor valgsteder lukker, er Indiana og Kentucky. Her lukker de fleste valgsteder klokken 18 lokal tid - hvilket svarer til midnat til onsdag i Danmark.
* Her kommer de første resultater, men både Indiana og Kentucky har to forskellige tidszoner, og der ventes dermed først samlede resultater for de to delstater efter klokken 01.00 dansk tid.
* Her vil også staterne Vermont, Georgia, Virginia og South Carolina være færdige med at stemme, og de store amerikanske tv-stationer og nyhedsbureauet AP vil oplyse, når der er optalt nok stemmer til, at de kan udråbe en vinder i hver af de stater.
* Blandt de stater, hvor valgstederne lukker først, er de mest opsigtsvækkende nok Georgia og Virginia, der er blandt de sydstater, som kan blive tætte.
* Store dele af den vigtige svingstat Florida lukker også klokken 01.00 dansk tid, men en lille del staten er i en anden tidszone og lukker først en time senere. Derfor vil der fra klokken 01.00 være resultater fra dele af Florida, men ingen kan konkludere noget før klokken 02.00.
* Klokken 01.30 dansk tid lukker to stater, som begge kan blive interessante: Den vigtige svingstat North Carolina og Ohio, der giver det første indblik i, hvordan valget er gået i det industritunge nordøst.
* Klokken 02.00 dansk tid lukker valgstederne i 11 stater. Ud over Florida betyder det blandt andet de første resultater fra Pennsylvania, der er en af valgets vigtigste stater.
* Klokken 03.00 lukker de sidste valgsteder i 14 stater - og her finder vi også de sidste af de stater, der kan afgøre valget. Det gælder både Michigan og Wisconsin i nordøst og Arizona i det sydvestlige USA.
* Klokken 06.00 dansk tid lukker Alaska som den sidste delstat de fleste af sine valgsteder. Der er enkelte valgsteder i Alaska, der lukker en time senere, og selv om de ikke har den stor indflydelse på resultatet, markerer de slutningen på en 20 timer lang valgdag.
* Herefter tælles der stemmer. Hvornår det arbejde er afsluttet i de enkelte stater, kan afhænge af mange ting. Hvor mange af de forhåndsafgivne stemmer er optalt på forhånd? Hvor mange har i det hele taget stemt? Hvor mange brevstemmer er der - og lever de op til kravene til brevstemmer?
* I 2016 var der tæt løb i tre afgørende stater - Pennsylvania, Michigan og Wisconsin - og derfor kom de afgørende resultater først op ad morgenen dansk tid. TV-stationen NBC udråbte Donald Trump som vinder klokken 09.04 dansk tid.
Kilder: NBC, Ballotpedia.com.
For at forhindre smittespredning ved valgsteder har en lang række amerikanske delstater gjort det nemmere at afgive sin stemme i ugerne og dagene op til valgdagen.
Det har kunnet ske ved en brevstemme eller ved at møde op på valgstederne før valgdagen for at stemme.
Her kan du se, hvad det har betydet for andelen af stemmer, som er afgivet før valgdagen i USA sammenlignet med tidligere valg:
2004:
* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 122 millioner.
* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 32,3 millioner.
* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 26,5 procent.
2008:
* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 134 millioner.
* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 53,3 millioner.
* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 39,8 procent.
2012:
* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 132 millioner.
* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 57,2 millioner.
* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 43,5 procent.
2016:
* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 140 millioner.
* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 57,9 millioner.
* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 41,3 procent.
2020:
* Samlet antal stemmer afgivet ved præsidentvalget: Ukendt.
* Antal stemmer afgivet per 2. november: 98,4 millioner.
* Andel stemmer afgivet før valgdagen: Ukendt.
* Andel stemmer afgivet før valgdagen sammenlignet med det samlede antal stemmer i 2016: 71,4 procent.
Kilder: Repræsentanternes Hus' analyser af stemmeafgivelse i 2016 og 2018 samt Election Projects optælling af stemmer afgivet før valgdagen i 2020.
De amerikanske vælgere skal ud over en præsident også vælge medlemmer til Kongressen, der består af Senatet og Repræsentanternes Hus.
Her kan du blive klogere på, hvorfor det spiller en stor rolle, hvem der styrer Kongressen, samt hvordan de to kamre adskiller sig fra hinanden:
* Repræsentanternes Hus:
- Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer.
- Medlemmerne vælges for to år ad gangen, og alle medlemmer er på valg.
- Hver stat i USA er repræsenteret efter befolkningstal.
- Repræsentanternes Hus kan indlede og behandle en rigsretssag mod en folkevalgt.
- Enhver lovgivning, der indfører ny beskatning af borgerne, skal stamme fra Repræsentanternes Hus.
- Der skal 218 medlemmer til at udgøre et flertal i Repræsentanternes Hus.
- Ved seneste valg i 2018 vandt Demokraterne 235 pladser, mens Republikanerne vandt 200 pladser.
- Dermed skal Republikanerne vinde 19 sæder mere end ved midtvejsvalget for at genvinde kontrollen med Huset.
* Senatet:
- Senatet har i alt 100 medlemmer - to fra hver delstat.
- Medlemmerne vælges for seks år ad gangen, og en tredjedel er på valg hvert andet år. I år skal der vælges 35 senatorer.
- Ved stemmelighed i Senatet er vicepræsidentens stemme afgørende.
- Senatet godkender eller forkaster de internationale traktater, som præsidenten foreslår. I tilfælde om frihandel skal Repræsentanternes Hus også godkende en traktat.
- Senatet godkender eller forkaster præsidentens kandidater til fremtrædende poster som for eksempel til USA's Højesteret.
- Senatet afgør eventuelle rigsretssager, som Repræsentanternes Hus har indledt.
- Senatet består forud for valgdagen af 53 republikanere, 45 demokrater og to uafhængige, der stemmer med Demokraterne.
- Dermed skal Demokraterne vinde fire pladser for at få et flertal i Senatet. Hvis Demokraternes præsident- og vicepræsidentkandidat, Joe Biden og Kamala Harris, vinder, kan de nøjes med at vinde tre pladser.
I det tilfælde vil fordelingen være 50-50, men vicepræsidenten vil dermed sidde med den afgørende stemme.
- Republikanerne har haft et flertal i Senatet siden midtvejsvalget i 2014.
* Lovgivning:
- Hvis en ny lov skal vedtages, skal den vedtages ved et flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet og derefter godkendes af præsidenten.
- Hvis præsidenten nægtes at underskrive en lov, kan Kongressen godt vedtage loven alligevel. Det kræver, at loven vedtages med to tredjedeles flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet.
Kilder: Repræsentanternes Hus, Senatet, The Guardian.
De amerikanske vælgere går til stemmeurnerne tirsdag for at vælge de valgmænd, der skal afgøre, hvem der bliver USA's næste præsident.
Det unikke amerikanske valgsystem betyder, at det ikke nødvendigvis er den præsidentkandidat, der får flest vælgerstemmer, som bliver præsident. Det er den kandidat, der får flest stemmer i valgmandskollegiet.
Her er hovedpunkterne i det amerikanske valgsystem:
* Hvornår er der valg?
Der er præsidentvalg i USA hvert fjerde år på første tirsdag efter første mandag i november.
* Hvilke partier kan deltage?
Der er i princippet åben deltagelse for partier og uafhængige kandidater. Men i praksis står valget altid mellem kandidater fra de to store partier - Republikanerne og Demokraterne.
* Hvordan findes præsidentkandidaterne?
Kandidaterne udpeges af de vælgere, der tilkendegiver, at de støtter et parti.
Fra januar i valgåret stemmer vælgerne stat for stat ved primærvalg og vælgermøder på delegerede, der skal pege på en kandidat ved partiernes konventer.
Det republikanske og det demokratiske partikonvent nominerer sidst på sommeren hver for sig den kandidat, der har opnået flest delegerede ved primærvalgene.
* Hvordan findes vinderen af præsidentvalget?
Vælgerne stemmer ikke direkte på deres foretrukne præsidentkandidat, men på de valgmænd, som partierne har udpeget i de enkelte stater.
Antallet af medlemmer i Kongressen afgør, hvor mange valgmænd staten har.
Præsidenten vælges af et valgmandskollegium, der er sammensat af 538 valgmænd fra de 50 amerikanske delstater og Washington D.C.
Der skal mindst 270 valgmandsstemmer til at blive præsident.
Valgmændene mødes for at afgive deres stemmer i de enkelte stater første mandag efter anden onsdag i december. I år er det 19. december.
I langt de fleste stater går alle statens valgmandsstemmer til den kandidat, der fik flest stemmer blandt vælgerne.
Kun i Maine og Nebraska kan der også vælges valgmænd til fordel for den tabende kandidat. Her gives nogle af valgmændene nemlig til vinderne i de enkelte valgkredse til Repræsentanternes Hus.
I 2008 gav Nebraska valgmænd til både Barack Obama og John McCain, mens Maine i 2016 gav valgmænd til både Donald Trump og Hillary Clinton.
Der står intet i USA's forfatning om, at valgmænd skal stemme på den kandidat, der fik flest stemmer i deres hjemstat. Nogle stater har lovgivet på området, men der er historisk set eksempler på såkaldt troløse valgmænd.
Kilde: archives.gov.
Hvem der bliver USA's næste præsident, afgøres i det, der hedder valgmandskollegiet.
Det er derfor, det er resultaterne i de enkelte stater og ikke i hele USA, som er interessante, når det skal afklares, hvem der skal være USA's præsident fra 2021 til 2025.
Her kan du få en forståelse af, hvad valgmandskollegiet er:
* Der er 538 medlemmer af valgmandskollegiet. Hver delstat i USA har lige så mange valgmænd, som delstaten har medlemmer af Kongressens to kamre.
* District of Columbia, der er hjem for hovedstaden Washington, har ingen medlemmer af Kongressen med stemmeret, men er blevet tildelt tre valgmænd.
* Fordi antallet af medlemmer i det ene kammer, Repræsentanternes Hus, bestemmes af antallet af indbyggere i de enkelte stater, har de store stater flere valgmænd end de mindre stater.
* De mindste stater har tre valgmænd, mens den største, Californien, råder over 55 valgmænd.
* Der skal 270 valgmandsstemmer til at vinde valget. Valgmændene stemmer stort set altid på den af præsidentkandidaterne, som vælgerne i deres delstat har givet flest stemmer. Men de er ikke alle steder formelt forpligtet til det.
* Systemet med valgmænd betyder, at den kandidat med flest stemmer i hele USA ikke nødvendigvis er den, der bliver præsident.
* Vinder en kandidat stort i en stat med mange indbyggere, men taber snævert i en række mindre stater, kan den kandidat sagtens stå med flest stemmer men færrest valgmænd.
* Det skete i 2016, da Donald Trump fik 2,9 millioner færre stemmer end Hillary Clinton. Men han vandt 306 valgmænd mod Clintons 232.
* Valgmandskollegiet i hver stat mødes i december for at stemme, og på en fælles samling i Kongressen efter nytår bekræftes valgresultatet.
* Hvis ingen kandidat får 270 valgmænd, skal Repræsentanternes Hus vælge blandt de tre bedst placerede kandidater. Hver stat har én stemme. Repræsentanternes Hus har to gange afgjort præsidentvalget. Senest var det i 1824.
Kilder: BBC, Washington Post.