Forestil dig, at du op til 30 gange på et år oplever, at din have står under vand. Ikke bare et par centimeter, men nogle gange op til en halv meter.
Det er virkeligheden for de to naboer Kim Steen Vilstad og Christian Beck, der bor ud til naturområdet Brødmosen. De mange oversvømmelser har blandt andet betydet, at fire robotplæneklippere har måttet ladet livet, ligesom terrasser og havemøbler er gået i forrådnelse efter at have stået under vand.
- Men det værste er, at vi ikke har mulighed for at bruge vores haver i fem dage efter, vi har oplevet en oversvømmelse. Man synker simpelthen i, hvis man går derud, siger Christian Beck.
Naboerne har gennem knap ti år forsøgt at gå dialogens vej med Greve Kommune og KLAR Forsyning, der har ansvaret for den spildevandså og det afløb, som er skyld i oversvømmelserne. Men indtil nu er der ikke kommet en løsning på problemerne, og det fik Kim Steen Vilstad og Christian Beck til at stævne både Greve Kommune og Greve Spildevand (som er en del af KLAR Forsyning).
Greve Spildevand er stævnet, fordi naboerne mener, at de på ulovlig vis benytter grundene som sparrebassin, mens kommunen er stævnet, fordi naboerne mener, at naturplejeprojekter i Brødmosen har medvirket til, at der nu ledes mere vand ned på deres grunde.
En ejendomsmægler har vurderet, at begge grundes værdi er faldet med 700.000 kroner på grund af de mange oversvømmelser, og det beløb mener de to sagsøgere, at Greve Spildevand bør hæfte for.
Lovligt eller ulovligt?
Ifølge en kendelse fra Landvæsenkommissionen fra 1963 kan Brødmosen bruges som sparrebassin for spildevand, og det fremgår af Greve Spildevands svar på stævningen, at de mener, at de to grunde er en del af Brødmosen, og derfor kan bruges som sparrebassin, før vandet ledes videre.
Her henviser de til Landvæsenkommissionens kendelse og en deklaration om, at den nederste del af de to grunde også indgår som en del af mosen, og at området de to grunde ligger i, altid har været en del af sparrebassinet, som mosen udgør.
Det er den tolkning naboerne og deres advokat ikke er enig i, og det er den tolkning, som de nu vil have retten til at tage stilling til.
Både Kim Steen Vilstad og Christian Beck flyttede ind i efteråret 2010. Allerede i årene efter var de i kontakt med kommunen og forsyningsselskabet for at finde en løsning. Det fremgår blandt andet af en aktindindsigt, som Dagbladet har haft indsigt i.
Problemerne er løbende blevet værre, og kulminerede som nævnt med de 30 oversvømmelser sidste år. I år har de været ramt 11-12 gange, forklarer de.
- Nu er det ikke kun, når der kommer kraftige regnskyl og skybrud. Vores haver bliver også oversvømmet, når det regner stille og roligt i løbet af en hel dag, siger Kim Steen Vilstad.
Der er ifølge naboerne flere årsager til, at det forholder sig sådan. Dels mener de, at mere vand end tidligere ledes ned i Brødmosen, fordi der er kommet nye boligområder til, andre er blevet udbygget og separatkloakeret. Derudover ledes overfladevand fra Karlslunde Industri og Køge Bugt Motorvejen også ned i Brødmosen.
Kapaciteten udnyttes ikke
Ifølge Kim Steen Vilstad og Christian Beck er de større mængder vand blot en del af problemet.
At deres haver oftere bliver oversvømmet skyldes også, at Brødmosens samlede areal på syv hektar ikke bruges som sparrebassin. I hvert fald ledes vandet ikke ind i mosen, men får lov at løbe hele vejen ned gennem kanalen, hvor røret det skal løbe videre i, ikke har kapaciteten til at håndtere de store mængder vand.
Det betyder, at vandet presses tilbage i en lille del af mosen, som kommunen ejer og videre ind i haverne.
Samtidig viser opmålinger, at grøftekanterne på mosesiden er højere end på boligsiden i slutningen af grøften
- Hvis man ser på nogle af de dronebilleder, som vi har taget, er det ret tydeligt, at det meste af vandet løber ind på vores side og ikke ind i mosen, siger Christian Beck.
Har foreslået løsninger
Kim Steen Vilstad og Christian Beck mener selv, at de har forsøgt at gå dialogens vej med både kommune og forsyningen. De har blandt andet foreslået, at der langs kanalen graves render ind i mosen, så vandet kan løbe ind. At der bankes sponsplader ned, som afskærer deres grunde fra kanalen, og at der etableres et opsamlingsbassin på nabogrunden til Kim Steen Vilstad, som kommunen ejer.
- Vi må konstatere, at der indtil videre ikke har været opbakning til vores forslag, og det lader til, at kommunen og forsyningen vurderer, at det er nemmere at lade os døje med problemerne, siger Christian Beck.
Dagbladet har været i kontakt med driftschef i KLAR Forsyning, Anne-Mette Mølholt. Hun ønsker ikke at kommentere i detaljer på en verserende sag, men henviser til KLAR Forsyning og Greve Kommunes svar på stævningen.
Peter Schaarup, centerchef i Byg og Miljø i Greve Kommune forklarer, at de ikke er enige i, at naturplejeprojekterne i Brødmosen har været skyld i, at mere vand er løbet ind på grundene. Det fremgår ligeledes af kommunens svar på stævningen.
Derudover forklarer han, at kommunen ikke har mulighed for at etablere de foranstaltninger, som naboerne har foreslået.
- Vi er bundet af den kommunale styrelseslov, og derfor må vi ikke lave tiltag, der tilgodeser enkelte borgere i kommunen. Det ville være tilfældet i denne situation, siger Peter Schaarup.
EI snarlig fremtid vil der blive afholdt et formøde mellem sagens implicerede parter, mens en egentlig retssag nok tidligst kan blive afviklet om et års tid.