Pigtrådsmusik ved logen

På lørdag den 8. august, klokken 11-14, er der gammeldags 'pigtrådsmusik' hos Odd-Fellow logen ved Domkirkepladsen.

Her afvikler forpagterparret Birgitte og Finn Bendixen den sidste af sommerens fire arrangementer med levende musik og tilhørende servering.

Denne gang spiller gruppen 'The Mean Beats', som er et originalt band fra den tid, da 'pigtråd' og rock slog igennem.

Med i bandet er Steen Bergstrøm, der var med i gruppen Hitmakers som var et af tidens allerstørste danske navne og bl.a. fik lov til at være opvarmningsband, da The Beatles i 1964 spillede i den gamle KB-hal.

- Vi har haft mange besøgende til de tre forudgående lørdage og håber igen på besøg af mange musikglade mennesker, siger værtsparret.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...