Motivet på våbenskjold fortæller om den person eller familie, der ejer det. Samtidig gør det bæreren genkendelig i krig og fred.
Seks fredage her i sommer er der mulighed for at male sit eget våbenskjold på Holbæk Museum.
Første gang er på fredag den 3. juli fra klokken 10. De første tre fredage viser og fortæller en våbenskjoldskender, hvordan man gør. De næste fire fredage er på egen hånd.
Heraldik, kalder man læren om våbenskjoldets historie, symbolik og udformning.
Her kan deltagerne i sommerferie-aktiviteten blandt andet lære, hvordan man i middelalderen kunne lave farver med kærnemælk.
Her får man lejlighed til selv at designe og lave et sejt våbenskjold - lige til at tage med hjem.
- I sommerferien inviterer vi også til at låne et sæt arkæologiudstyr og gå på opdagelse i ArkæoLab. Eller hvad med en tur til Holbæk Havn, hvor der er en maritim legeplads for de yngste. Her kan man for eksempel lære at binde knob, fortæller museumsinspektør Lene Hadsbjerg.
