FAKTA: De ti mest og mindst korrupte lande i verden

Organisation opgør årligt, i hvor høj grad verdens lande anses som korrupte. Danmark er mindst korrupt.

Organisation opgør årligt, i hvor høj grad verdens lande anses som korrupte. Danmark er mindst korrupt.

Torsdag er organisationen Transparency International, som arbejder med at bekæmpe korruption og bestikkelse, kommet med sin årlige opgørelse over opfattelsen af korruption i 180 lande.

Det sammensatte indeks er baseret på undersøgelser af eksperters og erhvervslederes opfattelse af, hvor korrupt et lands offentlige sektor er. Det er derfor ikke et facit over graden af korruption i de enkelte lande.

Hvert land tildeles point mellem 1 og 100. Jo højere point et land modtager, des mindre korrupt opfattes det.

Her følger en liste over de lande, der opfattes som henholdsvis mindst og mest korrupte:

De ti mindst korrupte lande:

* Danmark - 87 point.

* New Zealand - 87 point.

* Finland - 86 point.

* Sverige - 85 point.

* Singapore - 85 point.

* Schweiz - 85 point.

* Norge - 84 point.

* Holland - 82 point.

* Tyskland - 80 point.

* Luxembourg - 80 point.

De ti mest korrupte lande:

* Somalia - 9 point.

* Sydsudan - 12 point.

* Syrien - 13 point.

* Yemen - 15 point.

* Venezuela - 16 point.

* Sudan - 16 point.

* Ækvatorialguinea - 16 point.

* Afghanistan - 16 point.

* Nordkorea - 17 point.

* Libyen - 18 point.

Kilde: Transparency International.

Danmark er det land i verden, der bliver opfattet som mindst korrupt. Det fremgår af Transparency Internationals årlige opgørelse.

Opgørelsen er et sammensat indeks, som er en kombination af 13 undersøgelser af korruption indsamlet af 12 forskellige anerkendte institutioner.

Undersøgelserne har det til fælles, at de alle går i dybden med den opfattede korruption i forskellige lande.

Tilsammen udgør disse undersøgelser indekset, som måler den opfattede korruption på en række områder:

* Bestikkelse.

* Styring af offentlige midler.

* Udbredelsen af embedsmænds brug af det offentlige embede til egen vinding uden konsekvenser.

* Regeringers evne til at dæmme op for korruption og håndhæve integritetsmekanismer i den offentlige sektor.

* Bureaukratiske byrder, der kan øge muligheden for korruption.

* Meritokratiske kontra nepotistiske ansættelser i det offentlige.

* Effektiv retsforfølgelse af korrupte embedsmænd.

* Tilstrækkelige love vedrørende åbenhed om finansielle oplysninger og interessekonflikter for offentligt ansatte.

* Beskyttelse af whistleblowere, journalister og efterforskere, når de rapporterer om bestikkelses- og korruptionssager.

* Civilsamfundets adgang til information om offentlige anliggender.

Indekset måler ikke:

* Borgernes opfattelse af eller oplevelse med korruption.

* Skattesnyd.

* Ulovlige pengestrømme.

* Hvidvask.

* Korruption i den private sektor.

* Uformelle økonomier og markeder.

Kilde: Transparency International

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...