Arbejdet med de fem egnstypiske Isefjordsjoller, som efter planen skulle have været søsatte i forbindelse med årets Skvulp, er nået til slutspurten. Til dette hører blandt andet at lave dørken i jollerne og rigge dem op med sejl og master.
- Isefjordsjollen hører til den type af traditionelle, danske både, som har en relativt bred agterende, der gør, at den bærer godt og er stabil. Samtidig har den en ret dyb køl, så den griber godt i vandet. Det var vigtigt i gamle dage, hvis man sejlede i Isefjorden og for eksempel skulle fragte fisk fra Orø og lande dem i Holbæk hver morgen. Hvis ikke ens jolle greb godt i vandet i den fremherskende vestenvind, kom man sidst og fik måske slet ikke solgt sine fisk. De fem isefjordsjoller, vi bygger, er damjoller, som er indrettede til fiskeri. Det vil sige, at de har en tæt kasse inde i båden, som får tilført friskt vand gennem huller i skroget. På den måde kan man holde fiskene friske og levende i dammen,forklarer Ture Møller, der driver kystlivscentret sammen med Carsten Hvid.
Det er ikke tilfældigt, at Ture Møller fortæller om Isefjordsjollens oprindelige anvendelse, for byggeriet af de fem nye joller er tæt knyttet til arbejdet med at formidle den lokale, kystnære fiske- og brugsbådskultur ikke mindst til de skoleelever, som besøger centret og senere kan komme med ud på tur og fiske i jollerne.
Det er vigtigt for Ture Møller at pointere, at Isefjordsjollerne er bygget af et team af både professionelle og frivillige - og elever fra kommunens folkeskoler og unge fra 10. klassecentret:
- Vi har haft i alt 1300 elever igennem bådeværftet. De har alle sammen taget del i arbejdet, hvad enten de har bygget skibskister, været med ude og fælde masterne eller er løbet frem og tilbage i røg og damp, da vi svedede egetræsbord og varmede plankerne op i en svedekiste. Der gælder det om at arbejde hurtigt, mens plankerne er varme og bøjelige, fortæller Ture Møller.
De fem nye isefjordsjoller er bygget med bådebygger Valdemar Jensens gamle jolle "Valde" fra 1934 som model. De nye joller er dog både lidt længere og lidt bredere end originalen, fordi de skal kunne bruges til fem-seks personer på skoleudflugt eller lignede.
Inden bådene er klar til søsætning, bliver de malet hvide med grønne linjer - sådan som jollerne traditionelt har set ud i Holbæk Fjord. Sejlene bliver røde. - Egentlig er det hvide bomuldssejl til at starte med, men de bliver røde, når man barker dem i en barklage af salt, soda og fedt. Det er faktisk derfra udtrykket barkede næver stammer, forklarer Ture Møller.
Kystlivscentret er det første af sin slags i Danmark, fordi det kombinerer traditionelle håndværk med skoleundervisning og formidling af den kulturhistorie, som knytter sig specifikt til den lokale, maritime kultur:
- Man har selvfølgelig også centre andre steder i landet, som har med gamle både at gøre, men vores er unikt, fordi vi fokuserer på vores egen maritime baggrund her i Holbæk Fjord og Isefjorden. Det er identitetsdannende at kende historien og få en forankring i sin egen natur og kultur - ikke mindst for unge mennesker. Det er ikke noget, man kan proppe ned i halsen på dem, men det kan blive vedkommende, når man bygger traditionelle skibe sammen og sejler, fisker og navigerer i dem, siger Ture Møller.
Holbæk Kystlivscenter har hjemme i en 2.000 kvadratmeter store hal, Kanalstræde 21. Det er nu igen åbent for offentligheden efter corona, så man på nærmeste hold kan følge arbejdet med jollerne.
Man kan også følge med på Kystliv Holbæks Facebook-side.
