FAKTA: Mårhunden hører ikke naturligt hjemme i Danmark

Den ligner en vaskebjørn, og i Danmark lever den kun i Jylland. Læs her, hvad problemerne med mårhunden er.

Den ligner en vaskebjørn, og i Danmark lever den kun i Jylland. Læs her, hvad problemerne med mårhunden er.

Miljøminister Lea Wermelin (S) vil give jægere mulighed for at bruge natsigte på deres rifler i kampen mod mårhunden.

Mårhunden er et rovdyr, der ikke hører naturligt hjemme i den danske natur.

Den har ikke nogen naturlige fjender i Danmark, og selv om jægere forsøger at holde bestanden nede, stiger antallet.

Læs mere om det invasive skadedyr her:

* Der er ifølge Miljøstyrelsen mellem 2000 og 3000 mårhunde i Danmark.

* Mårhunden ligner en vaskebjørn med sorte aftegninger om øjnene samt en lille, hvid snude.

* Den er cirka 20 centimeter høj, mellem 50 og 80 centimeter lang og vejer 10 kilo.

* Når mårhunden er ét år, kan den blive drægtig. Den er drægtig i cirka to måneder og får i gennemsnit 11 hvalpe per kuld.

* Den spiser blandt andet padder, fisk, fugle, mus, ådsler, frugt og bær.

* Mårhunden lever helst i vådområder, men den kommer også forbi både landbrug og byer.

* Rovdyret har ingen naturlige fjender i den danske natur. For at komme af med den skal den derfor skydes eller fanges i fælder.

* Mårhunde må jages året rundt, men de må kun skydes af jægere med jagttegn.

* Hvis ikkejægere ser en mårhund, kan fundet meldes til Miljøstyrelsen eller Danmarks Jægerforbund, der vil forsøge at fange eller skyde dyret.

Kilder: Natur- og Miljøstyrelsen, naturporten.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...