Nyt tag til Røsnæshallen

Taget på Røsnæshallen er utæt, og det har i de seneste år givet anledning til stadigt stigende udgifter til reparationer og vedligeholdelse af hallen. Således er der siden 2017 blevet brugt omkring 37.000 kroner på akutte reparationer, og samtidig er der frygt for at der kan komme råd og svamp i hallen.

Derfor er det nu besluttet, at hallen skal have lagt et nyt tag. Røsnæshallen har selv sparet 400.000 kroner op til projektet, men dahallens bestyrelse anslår at regningen løber op i 1 - 1,2 millioner kroner, så er der brug for et lån til at finansiere det nye tag.

Derfor havde hallen ansøgt Kalundborg Kommune om at stille en kommunegaranti, så Røsnæshallen kan låne 800.000 kroner i Kommunekredit til byggeriet. En ansøgning som et enigt Økonomivalg på deres møde tirsdag besluttede at anbefale.

En sådan kommunegaranti skal normalt over Kommunalbestyrelsen før det er endeligt godkendt, men på grund af Coronakrisen, vil borgmester Martin Damm (V) i stedet godkende ansøgningen ved en formandsbeslutning, så Røsnæshallen kan komme videre med arbejdet med det nye tag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...