Ringsted Sogn har arbejdet hurtigt oven på onsdagens beslutning blandt landets biskopper om at udskyde alle konfirmationer til efter pinse.
Torsdag formiddag har sognet offentliggjort nye konfirmationsdatoer for at give en hurtig afklaring for både familier og ansatte.
Alle konfirmander skal tilmeldes på ny. Det kan ske til den enkeltes præst.
De nye konfirmationsdage i Ringsted Sogn er:

- Lørdag den 29. august kl. 11.30 - Sct. Bendts Kirke - For Dagmarskolen 6. A + B i skoleåret 2018/19.
- Lørdag den 29. august kl. 14.00 - Sct. Bendts Kirke - For Dagmarskolen 6. C + D i skoleåret 2018/19.
- Lørdag den 5. september kl. 11.30 - Klostermarkskirken - For alle
- Søndag den 6. september kl. 10.30 - Sct. Bendts Kirke - For alle
- Lørdag den 12. september kl. 10.30 - Sct. Bendts Kirke - For Ringsted Privatskole samt elever, der bor i sognet og går i skole uden for sognet
- Lørdag den 19. september kl. 11.00 - Sct. Bendts Kirke - For Sct. Joseph Skolen
- Lørdag den 26. september kl. 11.30 - Sct. Bendts Kirke - For Valdemarskolen 6. A + B i skoleåret 2018/19
- Lørdag den 26. september kl. 14.00 - Sct. Bendts Kirke - For Valdemarskolen 6. C + D i skoleåret 2018/19