Ring først hvis du skal have taget blodprøve

Fra og med torsdag den 19. marts er det ikke længere muligt at møde op i blodprøve-ambulatorierne i Frederikssund, Hillerød og Helsingør uden først at have bestilt en tid. Det oplyser Region Hovedstaden.

Det sker for at reducere smittefaren og samtidig udnytte hospitalets personale-ressourcer bedst muligt.

Man skal altså fremover booke tid på blodproever.dk. Her skal man bruge NemId for at logge ind.

Patienter der ikke har NemID eller forældre til børn, der skal have taget blodprøver, kan ringe og bestille tid til prøvetagning dagligt mellem kl. 13-15 på telefon 4829 4181.

Samtidig åbnes der igen op for tidsbestilling i Frederikssund, efter at ambulatoriet i et par dage har været lukket ned igen.

Beslutningen er truffet for at minimere risikoen for at patienter smitter hinanden ved at reducere antallet af ventende patienter i ambulatorierne.

- Når alle patienter har booket tid, kan vi desuden bedre planlægge vores tid, og på den måde udnytte vores ressourcer bedre. Det er med til at sikre, at vi kan opretholde vores serviceniveau i forhold til både ambulante og indlagte patienter, hedder det i pressemeddelelsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...