Jysk åbner citybutik i Lyngby Storcenter i dag

19. juni kl. 9 åbnede JYSKbutik med særlig fokus på boliginspiration. Der er kaffe og kage fra kl. 8

19. juni kl. 9 åbnede JYSKbutik med særlig fokus på boliginspiration. Der er kaffe og kage fra kl. 8

Fredag den 19. juni er måske ikke en speciel dato for de fleste, men for store manager Lukas Nielsen Gotsæd bliver dagen en kulmination på flere måneders hårdt arbejde.

Lukas Nielsen Gotsæd står nemlig sammen med resten af sit team bag åbningen af JYSK's syvende citybutik i Danmark, som kommer til at ligge i Lyngby Storcenter.

"Det er altid noget specielt at åbne en JYSK-butik, og jeg kan slet ikke vente til at mærke suset. Jeg glæder mig til at slå dørene op for vores kunder og vise dem, hvad vores citybutikker kan, og så bliver det også fedt at kunne lange en masse gode åbningstilbud over disken," siger store manager Lukas Nielsen Gotsæd, der er udlært som elev i JYSK Helsingør.

Citybutikkerne, der er skræddersyet til storcentre, er lidt mindre end almindelige JYSK-butikker og har et håndplukket sortiment af JYSK's varer.

"Vi åbner med vores nyeste butikskoncept, som gør meget mere ud af inspirationen til hjemmet. Man kan godt glæde sig til at se butikken, for den bliver virkelig flot. Vi laver blandt andet områder med udstillede varer, så man nemmere kan forestille sig dem i sit eget hjem," siger Lukas Nielsen Gotsæd.

Inden åbningen kl. 9 serverer JYSK-medarbejderne gratis kaffe og kage fra kl. 8 til alle morgenfriske centerkunder.

JYSK følger myndighedernes retningslinjer vedrørende coronavirus. Derfor vil der bl.a. være afstandsmarkører på gulvet og håndsprit i butikken samt afskærmning ved kassen. Der vil ikke være køtilbud til de første kunder, som JYSK ellers er kendt for. Derimod vil der være gode åbningstilbud helt frem til og med den 26. juni.

Butikken bliver ca. 430 kvadratmeter og kommer til at ligge lige ved siden af Føtex i stueetagen./peb

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...