Forfatter Cecilie Rosdahl er både kunstner og udvikler af undervisningsmateriale. Under coronakrisen, har hun selv skrevet dagbog i kort prosaform og senest været med til at inspirere elever i danskfaget i folkeskolens ældste klasser til at gøre det samme.

Ideen startede her i Gentofte, da Cecilie gik forbi en kvindelig vagt i militærtøj foran Israels ambassade i Hellerup.

"Det var så mærkeligt at tale med én med maskinpistol og samtidig være i den her dystopiske stemning af, at der ingen mennesker var på vejene kombineret med hendes venlige hilsen. Det gjorde mig virkelig bange, og jeg måtte bare skrive om det," fortæller hun om episoden, der fik hende i gang med de korte tekster:

18. marts 2020

Jeg går forbi ambassaden. En kvindelig vagt i camoufleret uniform taler til mig.

- Du er ude at motionere?

- Ja.

- Det er med at gøre det, så længe man kan.

Hun har en maskinpistol i hånden. Der er ingen mennesker på gaden.

Ifølge Cecilie Rosdahl er der flere styrker ved at bruge hendes hybrid mellem dagbog og kortprosa til at fange den tid, vi står i lige nu:

"De private dagbogstekster med følelser og tanker i skitse- eller notatform gør indholdet universelt, så næsten alle mennesker kan forholde sig til dem. Og den korte form indbyder virkelig læserne til selv at tænke og føle med i både det sagte og usagte," forklarer Cecilie Rosdahl.

Til eftertiden

Forfatteren, der er uddannet billedkunstner, manuskriptforfatter og lærer med en kandidatgrad i dansk, har foreløbig selvudgivet sin spritnye corona dagbog efter at have sendt et par dagbogs-tekster til Gyldendal, som nu har taget et par af Cecilie Rosdahls tekster i det undervisningsmateriale, der har dannet forbillede for elevernes tekster her i Villabyerne:

"De vidner om de følelsesmæssige aspekter og konsekvenser af coronatiden - også for eftertiden," siger hun om 9. klasses elevernes arbejde, som for eksempel om, hvordan det var at gå på gaden og folk sendte blikke, fordi man gik med et par venner.

"Skolen bliver som en tom kulisse fra en fjern tid: Skolens facade sniger sig ind i mit drømmeunivers, skriver Grace. Man kan læse alt muligt ind i den sætning," siger Cecilie Rosdahl: "Der er en længsel til stede."

"Og så kan man mærke den der fysiske, klaustrofobiske karantænefornemmelse: Det går lige i maven, når en 9. klasses dreng skriver Min krop er ved at give op," siger Cecilie Rosdahl, der kalder teksterne fra Bernadotteskolen både autentiske og smukke: "Man kan mærke, at de kommer fra et ærligt sted," siger hun:

"Det siger noget om at være menneske og ung i en særlig tid. Og så er teksterne et udtryk for empatisk tænkning. Som i teksten af Emilia, hvor jeg'et forsøger at sætte sig ind i, hvorfor de ældre er angste og råber idiot efter de unge på gaderne."

Den lille store historie

"Teksterne beretter også på magisk vis om en tid, der går i stå. Som når Emma skriver: Nogle steder lugter byen af håndsprit andre af hash, jeg går i ring om mig selv og København. Det er en sproglig leg mellem at gå i ring fysisk og i overført forstand," siger Cecilie Rosdahl om sin læseoplevelse og fortsætter:

"Uhyggen over at møde de samme navnløse mennesker og samtidig nuancerne mellem på den ene side dem, der bruger værnemidler, og dem som holder venner i armene. Det er godt fanget på få linjer," siger hun og tilføjer:

"Jeg er vild med en detalje som køleskabsdøren, der bliver åbnet bare for lige at kigge. De der små glimt af hverdag, hvor det ikke at kunne klappe en hund bliver en stor ting."

Teksterne afspejler tanker, følelser, oplevelser og enormt meget refleksion hos de unge, konkluderer forfatter Cecilie Rosdahl efter at have gennemlæst 9. klassernes materiale. Og hun er ikke bange for at se den helt store historie i den lille:

"Zeno har skrevet en meget fin lille tekst om et pindsvin, som kan læses helt konkret som en tekst om at hjælpe et pindsvin med at få varmen, men også som en fortælling om frihed, hvis man vil være meget dansklæreragtig og fortolkende."

Mentalt overskud

Cecilie Rosdahl håber, at teksternes korte udtryksrige og -frie form kan hjælpe med at sætte ord på og forstå de små fortællinger i hverdagen, hændelser og situationer, som gør indtryk på os i denne her mærkelige tid, og at de skrivende med genrens skarphed og fyndighed kan udtrykke sig et sted mellem fiktion og fakta, så ting, der måske ellers ville være usagt, kommer frem:

"Det er velkendt, at dagbogen som form kan have en terapeutisk og narrativ medicinsk, helende effekt, fordi den giver plads til følelser og tanker," siger hun og tilføjer, at det, der ikke kan være i hovedet, til tider kan komme ned på papir, så det giver mentalt overskud.

Selv har corona-tiden også sat sig i Cecilie Rosdahl som tankevækkende øjebliksbilleder fra en ualmindelig hverdag, som dagen efter hun havde været ved ambassaden:

"En ældre kvinde faldt på langs på fortovet, og et øjeblik nåede jeg at tænke, om vi ville smitte hinanden, før jeg rakte hende min arm."

Jeg er vild med en detalje som køleskabsdøren, der bliver åbnet bare for lige at kigge. De der små glimt af hverdag, hvor det ikke at kunne klappe en hund bliver en stor ting

FAKTA

Cecilie Rosdahls egen corona kortprosa dagbog kan findes på bogreolen.dk og hendes undervisningsmateriale om kortprosa dagbogen ligger på Gyldendals og Folkeskolens hjemmesider.

Flere efterlyser pt elev-dagbøger fra coronatiden for eksempel efterlyser en gruppe forskere fra Syddansk Universitet corona-dagbøger fra elever og lærere fra 6.10. klasse med henblik på forskning.