Debat: Geotermi er stadig en mulighed for Norfors

Flemming Bernhard Priem, Pens.civilingeniør, Jellerød Have 25, Kokkedal

Amtsavisen bragte den 13. maj en artikel, der fortæller, at Hillerød Forsyning har opgivet samarbejdet med A.P Møller Holding og Geeop om mulighederne for at aftage geotermi til fjernvarmeforsyningen. Hillerød mener, at det er uhensigtsmæssigt, at man tildeler koncessionen inden, der er lavet en aftale med aftageren.

Et tilsvarende problem havde Aalborg Forsyning, da A.P.Møller Holding ønskede at få monopol på levering af fjernvarme i 30 år, for at sikre sig en profit på fem procent årligt.

Ved brev fra Energistyrelsen af 9. marts 2020, fremgår det, at Energistyrelsen har myndighedsansvaret for forvaltningen af den geotermiske ressource ved administration efter undergrundsloven. Endvidere at Energistyrelsen arbejder for en grøn fremtid og sikker forsyning. Efterforskning og indvinding af geotermisk energi skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde.

På disse betingelser, er det efter min opfattelse muligt, at Forbrændings- Fjernvarmeanlægget Norfors´s Klimapanel, der består af kommunerne Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg, Helsingør og Allerød, kan gå ind og etablere et geotermisk værk.

Da endvidere Fredensborg Kommune står overfor at skulle i gang med projektet Nivå Bymidte, og deri blandt andet mulighed for at etablere en svømmehal, ligger det vist ligefor at forsyne bl.a. hallen med varmt vand fra det geotermiske anlæg.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...