Daisys mange navne

Regentens fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid afspejler både hendes europæiske aner og Danmarks historiske relation til Island. Og så er der lige Daisy

Regentens fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid afspejler både hendes europæiske aner og Danmarks historiske relation til Island. Og så er der lige Daisy

Vi er på fornavn med vores dronning og kender hende først og fremmest som Margrethe.

Men da Danmarks senere dronning blev døbt den 14. maj 1940 i Holmens Kirke, lød hendes fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid.

Dåbsattesten afspejler både regentens europæiske aner og Danmarks relation til Island.

Margareta og Ingrid

Margrethe 2. er opkaldt efter sin mormor Margareta af Connaught (1882-1920), som blev til kronprinsesse Margareta af Sverige, da hun 15. juni 1905 blev gift med kronprins Gustav Adolf af Sverige, den senere Gustav 6. Adolf.

Det er også fra Margareta, at Margrethe 2 har arvet sit kælenavn Daisy.

Margareta og Gustav 6. Adolf fik fem børn, deriblandt prinsesse Ingrid (1912-2000), Margrethes mor, som Danmarks dronning også er opkaldt efter.

Den 24. maj 1935 blev Ingrid gift med Kronprins Frederik af Danmark, den senere Frederik 9. Da han blev Danmarks konge den 20. april 1947, blev kronprinsesse Ingrid dronning af Danmark.

Alexandrine og Þórhildur

Margrethe 2. fik navnet Alexandrine efter sin farmor, Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin (1879-1952), der blev gift med Christian 10. og var dronning af Danmark fra 1912 til 1947.

Endelig bærer Margrethe 2. det islandske pigenavn Þórhildur, fordi hendes farfar Christian 10 også var konge af Island, da hun blev født 16. april 1940.

Det forreste bogstav i Þórhildur udtales som th i det engelsk ord thin.


Margareta af Connaught.

Dronning Alexandrine.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...