Gørlev Filmklub skulle have vist film frem til slutningen af april, hvor også den årlige generalforsamling skulle have fundet sted. Men siden coronakrisen lukkede Danmark ned har der ikke været vist film i Den gamle Biograf og generalforsamlingen den 23. april er aflyst.
Til gengæld fortsætter arbejdet med at få programment for næste sæson færdigt og bestyrelsen er i fuld gang med at finde gode film, som medlemmerne kan nyde, når sæsonen 2020-2021 begynder til september. Det er 34. sæson, man herned tager fat på i Gørlev Filmklub.
