Nu må du slå dit telt op i endnu en skov i Hillerød

Nu er der endnu flere muligheder for at vågne op til fuglefløjt i soveposen under trækronerne

Nu er der endnu flere muligheder for at vågne op til fuglefløjt i soveposen under trækronerne

Corona-krisen betyder, at mange danskere har måttet ændre ferieplaner. Miljøminister Lea Wermelin har derfor besluttet, ader skal være såkaldt 'fri teltning' i endnu flere af de danske statsskove.

Derfor er det nu tilladt at slå sit telt op i 77 nye statsskove over hele landet for en nat. I Hillerød er det i forvejen tilladt at slå sit telt op i blandt andet Brødeskov og i en del af Store Dyrehave, men nu er også Grønholt Hegn kommet med på listen.

"Vi bruger naturen rigtig meget i denne særlige tid, hvor der er behov for plads og højt til loftet. Mange vil holde sommerferie herhjemme, og der er plads til alle, hvis vi blot spreder os. Det giver en stor fleksibilitet at kunne slå sit telt op og få en primitiv overnatning i endnu flere skove landet over. Det betyder, at endnu flere danskere kan gå på opdagelse i vores natur," siger Lea Wermelin i en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen,

Fri teltning er inspireret af allemandsretten i vores naboland Sverige og giver mulighed for at slå sit telt op i endnu flere af statens skove uden at spørge om lov eller booke på forhånd.

Tilhører os alle

For at beskytte naturen og undgå, at skovene udvikler sig til egentlige campingpladser, må du dog højst anvende 3-mandstelte, slå to telte op samme sted - og du må kun overnatte én nat, før du drager videre til et nyt sted. Ordningen omkring fri teltning gælder ikke for privatejede og kommunalt ejede skove og gælder alene i statens skove - ikke på eksempelvis heder, i moser, enge og på strande.

"Statens skove tilhører os alle. Derfor er der fri adgang hele døgnet rundt og nu også mulighed for at slå sit eget telt op og rulle liggeunderlaget ud i endnu flere skove. Et tilbud der er afhængig af, at vi alle viser ansvar for vores fælles natur og tager hensyn til dyr, planter og de andre gæster i skoven, når vi er derude. Og her er meldingen fra Naturstyrelsen, at danskerne generelt er gode til at passe på naturen og efterlade den i samme stand, som da de kom," siger Lea Wermelin.

Du kan læse mere om reglerne og se et kort over områder med fri teltning på Naturstyrelsens hjemmeside.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...