ZBC kørte i sidste uge påskeflødeboller, påskechokolade og sukkerfri bolcher ud til beboerne på Møllebo Plejehjem i Køge. Lækkerierne er fremstillet af faglærer på konditoruddannelsen på ZBC Køge, Anette Juhl Mortensen. Anette var i køkkenet for at lave video-undervisningsmateriale til eleverne på skolen til brug for fjernundervisningen, mens eleverne er hjemsendte. Men eftersom alle elever undervises hjemme og online, var der ingen til at spise de mange søde sager.
- Det vil jo være ærgerligt at smide lækkerierne ud, og vi ved jo, at mange af de ældre på plejehjemmene har det ekstra hårdt her under corona-krisen. Derfor synes vi, at det var oplagt at glæde dem med noget til den søde tand, fortæller Jesper Borresen, der er uddannelseschef på ZBC Køge.
Fede Finn komme forbi
Også på Nørremarken blev der arrangeret ekstra påskehygge for beboerne, da Fede Finn og hans Funny Boys kiggede forbi i går og gav en halv times koncert. Efter koncerten og musikanterne sig også tid til en lille snak med beboerne.