Loptimisten slår dørene op

Shoppingcentret Hvidovre C har fået en helt ny butik. Den hedder Loptimisten, og her kan man både købe og sælge genbrugstøj og legetøj til børn.

Bag Loptimisten står familien Agger fra Hvidovre. Familien er ægte ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel i lokalområdet. Familien overtog lokalerne i Hvidovre C i december, og efter en stor renovering af lokalerne er butikkens stande nu klar til at blive fyldt.

Idéen bag Loptimisten er at skabe et univers for børnefamilier, hvor alle kan sælge og købe brugt børnetøj og legetøj og dermed være med til at støtte op om bæredygtighed og mindske overproduktionen af børnetøj og legetøj.

Man kan sælge sit børnetøj og legetøj i Loptimisten ved at booke en stand, enten online eller i butikken. Herefter sætter man sine ting op i sin stand, og så hjælper Loptimisten med at sælge.

På denne måde kan man både glæde andre med tøj og legetøj, som børnene ikke længere kan bruge, man kan være med til at støtte op om bæredygtighed, og man kan tjene lidt ekstra penge, uden selv skal stå på en loppestand.

Der er mere information på www.loptimisten.dk, hvor man kan læse mere om de forskellige stande, og booke sin stand online.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...