Åbent hus med gratis rusttjek hos Dinitrol i Ubby

Februar slog alle nedbørsrekorder, og vinteren har været ekstremt mild. Det har givet bilejernes værste fjende - rust - alle forudsætninger for at indsætte effektive angreb på bilerne på de danske veje. I weekenden den 14. og 15. marts klokken 10-15 holder rustspecialisten Dinitrol Center Ubby derfor åbent hus på på Hovvej 24 B, hvor alle bilejere kvit og frit kan komme forbi og få rusttjekket bilen.

Ud over et gratis rusttjek er der ligeledes mulighed for at gøre en god handel. Her giver Dinitrol Center Ubby nemlig op til 20 procent rabat på undervognsbehandling af bilen.

- Har man ikke mulighed for at møde op en af de to dage i Ubby, så kan man booke en tid via vores hjemmeside. Og tilbuddet om de 20 pct. rabat gælder helt frem til den 22. marts, oplyser Kasper Andersen, indehaver af Dinitrol Center Ubby.

- Sidste år var der lidt ventetid for kunderne da vi holdt åbent hus. I år er vi imidlertid klar med både kaffe og kage samt grillede pølser, der kan nydes i ventetiden.

Milde temperaturer og derved også stigende luftfugtighed gennem det meste af vinteren har ifølge Dinitrol gjort de danske biler særligt sårbare over for rust, hvilket resulterer i flere skader end normalt.

- Når temperaturerne i vinterhalvåret er relativt høje, trives rust faktisk rigtig godt og udvikler sig langt hurtigere og kraftigere, end når det for alvor er koldt. Det hænger sammen med, at når det er varmere, er luften i stand til at indeholde mere fugt, som fortætter sig på bilens overflader, forklarer Mogens Vestergaard Hansen, der er teknisk chef hos Dinitrol.

Trods den milde vinter har saltvognene været på de danske veje med jævne mellemrum, og kombinationen af fugt og salt, er en udfordring - særligt i Danmark. Nye biler er nemlig sjældent tilstrækkeligt rustbeskyttet til at kunne modstå det danske klima.

- Nye biler er beskyttet i en grad, der er tilstrækkeligt i det meste af Europa, men normalt er der ikke taget hensyn til, om en bil skal bruges på danske breddegrader eller længere sydpå, hvor rust ikke volder nær så store problemer, siger Mogens Vestergaard, der anbefaler bilejere at benytte lejligheden til at få foretaget et gratis rusttjek.

En løbende rustbeskyttelse sikrer ikke kun bilens pladedele og vognbund mod rust. Det sikrer også en række vitale, sikkerhedsmæssige dele som eksempelvis bremserør, hjulophæng, styreforbindelser, benzinrør mm. En godkendt rustbeskyttelse er derfor afgørende for, at man kører rundt i en sikker bil. Og selv om bilen er galvaniseret, så ruster den i samlingerne.

Dinitrolkæden kontrolleres af Teknologisk Institut, som er Danmarks skrappeste kontrolordning og derfor sikrer dig den bedste kvalitet. Teknologisk Institut anbefaler at rustbeskytte biler fra helt nye, da dette øger bilens levetid i mange år.

Dinitrol har arbejdet med rustbeskyttelse siden 1937 - inden det overhovedet fandtes. Den internationale kæde af rustbeskyttelsescentre består i Danmark af 66 centre over hele landet og er dermed landets største udbyder af undervognsbeskyttelse. Dinitrol specialuddanner deres personale til at rustbeskytte el- og hybridbiler.

Man kan se merere på www.dinitrol.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...