I 1920 og årene efter Genforeningen med Sønderjylland blev der rejst op imod 600 genforeningssten. De kan ses i hele landet fra Lemvig til Allinge-Sandvig og fra Hjørring til Nykøbing Falster.
Anledningen var dansk glæde over, at Sønderjylland var blevet en del af Danmark.
Grænseforeningen opfordrer alle danskere til at lave et event ved deres genforeningssten 14. maj 2020.
Foreningen samarbejder med en række foreninger, så unge og ældre kan mødes ved genforeningsstenene under overskriften "Genforen dit fællesskab" netop den dag.
På den måde bliver de lokale begivenheder en del af den nationale markering af 100-året for Genforeningen i 2020.
En oversigt over alle genforeningssten kan ses på hjemmesiden genforeningssten.dk.
Genforeningsstenene er ifølge Grænseforeningen udtryk for en folkelig dansk tradition, hvor mange også små og ydmyge sten spiller en stor rolle.
De regnes for Danmarks mest originale bidrag til europæisk mindesmærkekultur.
Genforeningsstenen, der står på toppen af Sjællands næsthøjeste bakke, Esterhøj ved Sejerøbugten, skiller sig ud ved at veje 25 ton, men måden, den blev rejst på, er typisk for stenene.
Esterhøj-stenen blev slæbt 2,5 kilometer og 89 meter af mennesker og heste. Arbejdet foregik om aftenen og varede 11 dage. Omkring 500 mennesker var med til at flytte stenen.
I 2018 besluttede daværende kulturminister Mette Bock (LA) efter henvendelse fra Grænseforeningen at frede alle genforeningssten i anledning af Genforeningen i 2020.
Det skete for at beskytte stenene, så de ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges.
Fredningen forventes gennemført med udgangen af 2020.
Kilder: Graenseforeningen.dk, genforeningssten.dk.
Link til oversigt over alle genforeningssten på genforeningssten.dk
Det var to folkeafstemninger i februar og marts 1920, der afgjorde, hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå.
Her er de afgørende datoer i det år, der blev et af de mest skelsættende i danmarkshistorien:
* 10. februar 1920: Folkeafstemning i zone 1 (Nordslesvig). 75 procent stemmer for, at området skal være dansk.
* 14. marts: Folkeafstemning i zone 2 (Sydslesvig og Flensborg). 80 procent stemmer for, at området skal forblive en del af Tyskland.
* 5. maj: Danske tropper og grænsegendarmer besætter 1. zone.
* 20. maj: Den danske mønt og postvæsen indføres i 1. zone.
* 15. juni: Danmark får overdraget Sønderjylland af de allierede. Dagen fastsættes senere som den officielle genforeningsdag. Selve suverænitetsoverdragelsen finder dog først sted 5. juli med tilbagevirkende kraft.
* 9. juli: Kong Christian X underskriver "Lov om indlemmelse af de Sønderjyske Landsdele i Kongeriget".
* 10. juli: Kongen rider på sin hvide hest over den gamle grænse ved Kongeåen nord for Christiansfeld. Det ikoniske billede af kongen, der rider over grænsen, bliver selve symbolet på genforeningen med Sønderjylland.
* 11. juli: Genforeningen fejres med en folkefest på Dybbøl Banke. Statsminister Niels Neergaard (V) udtaler: "De skal ikke blive glemt" med tanke på de dansksindede syd for den nye grænse, der ikke er blevet genforenet.
* 12. juli: Kongen modtages på torvet i Tønder af byens tysksindede borgmester. Samme dag møder kongen skuffede dansksindede fra Flensborg ved Kruså. Kongen gentager statsminister Niels Neergaards ord i direkte form: "I skal ikke blive glemt".
* 13. juli: Kongen er på rundtur på Als og besøger Dybbøl Mølle.
* 14. juli: Kongen besøger Padborg, Frøslev, Tønder, Møgeltønder, Højer, Skærbæk, Brede og Løgumkloster.
* 15. juli: Den længste af kongens udflugter med takkegudstjeneste i Ribe Domkirke, besøg på Askov Højskole og Skibelund. Den gamle grænse krydses fire gange, blandt andet ved Gelsbro og Skodborg.
* 16. juli: Kongefamilien sejler med "Dannebrog" mod København.
* 17. juli: Statsminister Neergaard og mange tusinde andre modtager kongen i København.
Kilder: Genforeningen2020.dk, graenseforeningen.dk, danmarkshistorien.dk, historiekanon.dk.
Genforening, afståelse eller deling?
Begrebet "Genforeningen" er præget af det danske perspektiv, hvor Sønderjylland kom tilbage til Danmark efter folkeafstemning i 1920.
I Tyskland talte man derimod om en afståelse af Nordslesvig og en deling af det gamle hertugdømme Slesvig.
For mange betød den nye grænse en deling tværs gennem familier, handelsforbindelser og kulturelle bånd.
Og for begge mindretallene - danskerne i Sydslesvig og tyskerne i Sønderjylland (Nordschleswig) - gik folkeafstemningerne i 1920 ikke som ønsket. De blev placeret i det "andet" land.
For Tyskland er der ikke tale om en genforening, men delstaten Slesvig-Holsten markerer dog 100-året for folkeafstemningerne i Slesvig og den fredelige grænsedragning.
Den officielle danske markering af Genforeningen slutter 12. juli 2020.
Herefter gives stafetten videre til den slesvig-holstenske markering, som topper i august.
Højdepunktet bliver delstatens borgerfest 23. august i Flensborg med en tysk-dansk gudstjeneste i Skt. Nikolaikirke og en højtidelighed i Deutsches Haus.
I midtbyen afholdes en stor Slesvig-Holsten-fest med kulturelle indslag mellem Südermarkt og Hafenspitze (Sdr. Torv og Havnespidsen).
Som optakt til dagen arrangerer byen Flensborg en maritim kulturfest ved havnen 21.-22. august.
I dag lærer 5000 elever dansk i 60 offentlige skoler i Tysklands nordligste delstat. I jubilæumsåret vil Uddannelsesministeriet i delstaten styrke sprogundervisningen og det kulturelle samkvem mellem tyske og danske skoler.
Den 16. og 23. november holder Slesvig-Holstens landdag møde med det danske Folketing og den tyske Forbundsdag i henholdsvis Kiel og København.
2020 er samtidig et kulturelt dansk-tysk venskabsår.
Kilder: Genforeningen2020.dk, graenseforeningen.dk, gemeinsam-ueber-grenzen.de.
Som et led i markeringen af Genforeningen med Sønderjylland står Kulturministeriet bag en national kampagne, "Det er jo 100 år siden".
Den skal sikre, at flere danskere kender til Genforeningen, og hvad den har betydet for det Danmark, vi har i dag.
Kampagnen tager danskerne med på en tur, hvor de skal "lære grænsen at kende" og forstå, hvorfor vi markerer 100-året, selv om det er lang tid siden.
Kampagnen indledes med en sønderjysk opsang, "Hva' rache det dæ?", fra skuespilleren Bodil Jørgensen til danskerne, fordi "alt for mange ikke kender til Genforeningen og dens betydning".
Indslaget, som er på cirka to og et halvt minut, kan blandt andet ses på Kulturministeriets hjemmeside.
Derudover vil en række danskere genfortælle historien, og der vil være film, hvor kendte danskere genforenes med deres sønderjyske ophav.
Endelig vil kampagnen bestå af en masse andet digitalt indhold, der skal skabe nysgerrighed og interesse for Genforeningen.
Kilder: Genforeningen2020.dk, graenseforeningen.dk, danmarkshistorien.dk, historiekanon.dk, kum.dk.
Genforeningen med Sønderjylland i 1920 medførte, at familier blev splittet på hver sin side af grænsen.
Hverken det danske mindretal i Sydslesvig eller det tyske i Sønderjylland mener, at der er grund til at fejre 100-året for Genforeningen, da de to mindretal netop ikke blev genforenet.
De vil derimod gerne være med til at markere 100-året for en fredelig grænsedragning i 1920.
* Det danske mindretal
Består af cirka 50.000 personer i Sydslesvig.
Mindretallet er betegnelsen for den dansksindede folkegruppe, der bor i den nordlige del af den tyske delstat Slesvig-Holsten, også kaldet Sydslesvig, der strækker sig fra den dansk-tyske grænse til Ejderfloden/Kielerkanalen.
De fleste har tysk pas og holder samtidig fast i dansk sprog og kultur med danske vuggestuer, børnehaver, skoler, biblioteker og kirker. Dertil kommer det danske dagblad Flensborg Avis og det dansksindede politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).
En del har dansk som modersmål. Andre lærer det først i børnehaven og skolen, fordi en af deres forældre eller både mor og far har en tysk baggrund.
Der bor cirka 700.000 mennesker i Sydslesvig. Mindretallet udgør dermed omkring syv procent af befolkningen i området.
Folketingets Sydslesvigudvalg støtter det danske mindretal med cirka 500 millioner kroner om året.
* Det tyske mindretal
Består af omkring 15.000 tysksindede personer i Sønderjylland. Det svarer til cirka seks procent af befolkningen i området.
Mindretallet kalder også Sønderjylland for Nordslesvig (Nordschleswig) med henvisning til grænsedragningen i 1920, hvor Slesvig blev delt.
De fleste har dansk pas og holder samtidig fast i tysk sprog og kultur med tyske vuggestuer, børnehaver, skoler, biblioteker og menigheder. Dertil kommer avisen Der Nordschleswiger og det politiske parti Slesvigsk Parti.
Mindretallet opfatter sig selv som tyske nordslesvigere, det vil sige som danske statsborgere med tysk identitet.
Det er parallelt med det danske mindretal i Sydslesvig, som opfatter sig selv som tyske statsborgere med dansk sindelag.
Det tyske mindretal er det eneste anerkendte nationale mindretal i Danmark.
* 300 mindretal i Europa
Ifølge den europæiske mindretalsorganisation Federal Union of European Nationalities (Fuen) tilhører cirka hver syvende europæer et nationalt mindretal.
Der findes over 300 europæiske mindretal i Europa, og der er mere end 60 regional- eller mindretalssprog, som tales af omkring 40 millioner europæere.
Kilder: Genforeningen2020.dk, graenseforeningen.dk, danmarkshistorien.dk, historiekanon.dk.
Det er 100 år siden, at Sønderjylland efter en folkeafstemning blev genforenet med Danmark.
Det markeres med over 1000 begivenheder i hele landet i løbet af året.
Selv for danskere kan det være ret forvirrende, men her er et forsøg på at forklare de forskellige geografiske begreber i grænselandet:
* Sønderjylland eller Slesvig?
Sønderjylland, Slesvig, Nordslesvig og Sydslesvig.
Da Valdemar Sejr i 1232 udskilte en række grænseområder som hertugdømmer til sine ægte og uægte sønner, lagde han kimen til næsten 700 års yderst kompliceret historie i Sønderjylland/Slesvig.
Det kommer til udtryk i en anekdote om, hvordan den engelske premierminister lord Palmerston omkring 1864 fremlagde sagen over for dronning Victoria:
"Der er kun tre mennesker, der forstår det slesvig-holstenske problem. Den første er prins Albert, men han er død, den anden er en tysk professor, men han er blevet sindssyg af det, og den tredje er mig - og jeg har glemt alt om det".
* Slesvig er oprindelig navnet på en by. Her fik hertugerne hovedsæde i 1200-tallet, og selv om deres officielle titel var hertug af Jylland eller Sønderjylland, blev de tidligt kendt som de slesvigske hertuger. Fra 1386 blev titlen hertug af Slesvig officiel, og fra da af hed hertugdømmet, som strakte sig fra Kongeåen til Ejderen, Slesvig.
* Nordslesvig og Sydslesvig er oprindelig ret løse begreber. I 1800-tallet blev ordet Nordslesvig brugt om den nordlige halvdel, hvor befolkningens flertal var dansksindet og dansktalende. En præcis grænse var der ikke. Fra 1920 kalder man på dansk den del, der kom til Danmark, for Nordslesvig, og den del, der kom til Tyskland, for Sydslesvig.
Her bruges ordet Slesvig om det hele, Nordslesvig om området fra den nuværende grænse til Kongeåen og Sydslesvig om området fra grænsen til Ejderen.
* Det virkelig svære er dog ordet Sønderjylland. Tilbage i middelalderen dækkede ordet hele området fra Kongeåen til Ejderen - altså det, der senere kom til at hedde Slesvig. Fra 1300-tallet gik ordet ud af brug.
I 1800-tallet ville dansk-nationale kredse genopvække begrebet Sønderjylland, fordi det sprogligt knytter området til det øvrige Jylland.
Det slog an i det dansktalende Nordslesvig, men ikke i Sydslesvig. Og efter 1920 er der sket det, at ordet Sønderjylland gradvis er kommet til at være lig med Nordslesvig.
Den sønderjyske historiekanon bruger ordene Sønderjylland og sønderjysk på den måde, man har gjort i de forskellige dele af historien: Om det hele, når vi er tilbage før og i middelalderen, men kun om Nordslesvig for tiden efter 1848.
Kilder: Genforeningen2020.dk, graenseforeningen.dk, danmarkshistorien.dk, historiekanon.dk.
Det var to folkeafstemninger i 1920 i kølvandet på Første Verdenskrig, der sørgede for, at Sønderjylland, som indtil da havde været en del af det tyske kejserrige, blev genforenet med Danmark.
Mens der i det nordlige Sønderjylland (1. zone) blev stemt en bloc - det vil sige, at kun det samlede resultat talte - foregik afstemningen kommunevis i Mellemslesvig inklusive hovedbyen Flensborg (2. zone).
Afstemningen blev organiseret af en international kommission bestående af repræsentanter for Frankrig, England, Norge og Sverige.
3000 engelske og franske soldater skulle sikre ro og orden.
* Dansk flertal i 1. zone
Afstemningen fandt sted 10. februar 1920. Godt 100.000 borgere stemte, og valgdeltagelsen var over 90 procent.
Samlet stemte 74,9 procent for Danmark og 25,1 procent for Tyskland.
I tre sønderjyske købstæder var der isoleret set tysk flertal, særligt i Tønder, hvor tre fjerdedele af de stemmeberettigede stemte tysk.
Men ud fra en bloc-princippet for zone 1 lå det dermed fast, at hele området med byer som Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg ville tilfalde Danmark.
* Tysk flertal i 2. zone
Afstemningen fandt sted 14. marts 1920, og godt 64.000 borgere stemte. Samlet blev det et klart tysk flertal på cirka 80 procent.
Både i Flensborg og i samtlige landsogne var der tysk flertal, kun tre små afstemningssteder på øen Før i Vadehavet mønstrede et dansk flertal.
Det er denne anden afstemningszone og resten af det sydlige Slesvig ned til Ejderen, der i dag går under betegnelsen Sydslesvig.
Selv om en markant dansk bevægelse på trods af et klart tysk flertal i Flensborg ønskede byen med til Danmark, blev grænsen draget af den internationale tilsynskommission nord om Flensborg og syd om Tønder (den nuværende dansk-tyske grænse).
Kilder: Genforeningen2020.dk, graenseforeningen.dk, danmarkshistorien.dk, historiekanon.dk.
10. februar er det 100 år siden, at Sønderjylland blev stemt tilbage til Danmark ved en folkeafstemning.
75 procent stemte for en genforening med Danmark.
Det fejres med en lang række afstemningsfester i grænselandet. Kulturminister Joy Mogensen (S) holder festtale i Christiansfeld.
I København bliver der klokken 13.45 sat en mindeplade for Genforeningen op i Tøndergade på Vesterbro. Tønders borgmester, Henrik Frandsen (V), holder tale, og der er musikalsk indslag ved Studentersangkoret.
Afstemningsfesterne er en særlig sønderjysk tradition. De går tilbage til 10. februar 1920, hvor dansksindede sønderjyder mødtes og festede i forsamlingshusene.
Den 100-årige tradition har fået en speciel plads i kalenderen i 2020, hvor der er gjort noget ekstra ud af festerne.
Uden Genforeningen ville byer som Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg i dag have været tyske.
Nu fik Danmark i stedet cirka 164.000 nye statsborgere, da den genforenede del af Sønderjylland (Nordslesvig) blev indlemmet med virkning fra 15. juni 1920.
Genforeningen markeres hele året med over 1000 aktiviteter i landet.
Markeringen når sit officielle højdepunkt i de historiske mærkedage 9.-12. juli i Sønderjylland.
Den 10. juli 1920 red kong Christian X over grænsen til Sønderjylland og indledte sit besøg i den genforenede landsdel.
Dronning Margrethe følger til sommer i sin farfars fodspor og vil sammen med flere medlemmer af den kongelige familie deltage i festlighederne.
Kilder: Genforeningen2020.dk, graenseforeningen.dk, danmarkshistorien.dk, historiekanon.dk.