Olsen Bandens bil er til salg

Du kender den med en hopla-glad Benny bag rattet, en bekymret Kjeld på bagsædet og en selvtilfreds Egon Olsen på passager-sædet, hvor en ny plan har taget form.

Den sorte Chevrolet Bel Air, der altid holder klar til at at modtage Egon Olsen, når han træder ud af fængselsporten i Vridsløselille Fængsel, og nu er den ikoniske bil sat til salg i Den Blå Avis. Det skriver TV Øst.

Det er mekaniker Kasper Christensen fra Tjørnemarke på Møn, der ejer Olsen Bandens ikoniske bil, men nu sælger den, og prisen er sat til 2,2 millioner kroner.

- Jeg sælger den, fordi vi gerne vil prøve noget andet nu. Vi vil gerne prøve at lege med nogle andre biler, og skal vi det, så skal vi også have noget økonomi til det, fortæller Kasper Christensen til TV2 ØST.

I alt blev der brugt otte biler i de udødelige kriminalkomedier med Egon Olsen, Benny Frandsen og Keld Jensen og deres utrættelige bestræbelser på at stjæle millioner. Kaspers Christensens Chervrolet 1959 Bel Air har været med i 10 af filmene.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...