Sådan skrev Ugebladet om Ib Lundes eksklusion i 2005

Ib Lunde Rasmussen mener, at det er forkert, når Ugebladet skriver, at han blev ekskluderet fra Venstre for 15 år siden

Ib Lunde Rasmussen mener, at det er forkert, når Ugebladet skriver, at han blev ekskluderet fra Venstre for 15 år siden

I Ugebladet Hørsholms omtale af Venstres eksklusion af Ib Lunde Rasmussen har det fremgået, at den 74-årige politikere også blev ekskluderet fra selvsamme parti tilbage i 2005.

Overfor Ugebladet har Ib Lunde Rasmussen anfængtet, at det var en korrekt fremstilling:

"Jeg blev ikke ekskluderet, fordi jeg selv meldte sig ud af partiet inden eksklusionen," siger han.

Ib Lunde mener, at Ugebladets fremstilling er æreskrænkende for ham og kræver det præciseret, at han kun er blevet ekskluderet fra Venstre her i 2020.

Fra arkivet

Ugebladet har været i arkivet og fundet aviserne fra 2005 (før digitaliseringen), og her fremgår det, at Venstres daværende bestyrelse med formand Sven-Peter Nygaard på et møde 6. oktober gennemfører en eksklusion af Ib Lunde Rasmussen.

Den officielle forklaring var, at Ib Lunde Rasmussen ikke ville støtte den konstitueringsaftale, som Venstre havde indgået med Konservative, der skulle give Uffe Thorndahl borgmesterposten.

Formand: Nyt for mig

I samme artikel oplyser Ib Lunde Rasmussen til Ugebladet, at han om eftermiddagen inden aftenens bestyrelsesmøde havde afgjort med sig selv, at hans medlemsskab af Venstre skulle ophøre.

Op til bestyrelsens eksklusionsmøde havde balladen i Venstre allerede kørt et par uger, og Ib Lunde Rasmussen havde da allerede været ude med en melding om at stifte sin egen liste.

Ugebladet har talt med daværende Venstre-formand Sven-Peter Nygaard, som ikke ønsker ikke at blande sig i den aktuelle sag, men han havde ikke kendskab til Ib Lundes udmelding inden eksklusionsmødet i bestyrelsen.

"Det er nyt for mig, at Ib Lunde Rasmussen havde meldt sig ud af Venstre, inden vores møde i bestyrelsen," siger han til Ugebladet.

Tynd sag

I øvrigt fremgår det af avisens omtale af sagen, at oppositionen kaldte det for en "tynd eksklusionssag", og et andet Venstre-medlem, Jesper Sperling, kom Ib Lunde til undsætning, da han fandt sagen uheldig, og spurgte, om det også kunne overgå andre kandidater, der sagde deres mening.


Ib Lunde Rasmussen mener ikke, at han blev ekskluderet i 2005, fordi han meldte sig ud før Venstres bestyrelse holdt ekstraordinært eksklusionmøde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...