Firmaet Til Tops for klatring inviterer nu igen folk med op i de højere luftlag i Havreholm. Den 1. maj genåbnede Til Tops.
-Der er heldigvis god plads i slotsparken, og vi er meget glade for at Rigspolitiet nu har givet os lov til at åbne Til-Tops for klatring igen, siger Henrik Frederiksen fra Havreholm Slot.
Som en del af genåbningen af Danmark har Rigspolitichefen meldt at klatreparker kan genåbne, så længe de overholder regler om distance, hygiejne og gruppestørrelser. Så nu kan man endelig komme op i træerne på Havreholm og få både frisk luft, motion og adrenalin i systemet igen.
- Vi er lige som alle andre særdeles klar over, at corona-krisen ikke er forbi men "under administration" - så vi åbner med forsigtighed og guider til fornuftig opførsel, når man er på besøg, siger Line Keefe, som er direktør for klatre- og svævebaneparken.
- Sammen med instruktørerne har vi tænkt sagerne igennem, så alt kan gøres smidigt og sikkert for os alle, både gæster og ansatte. Vi har både lavet zoner, streger, skiltning og pile, og alt der ellers hører tidens nye vaner til for at gøre det lettere for os alle sammen, både i receptionen og ved banerne. siger hun.
For at mindske unødig kontakt opfordres gæsterne til at booke tid og plads i forvejen på hjemmesiden www.til-tops.dk - der vil "kun" være 9 pladser per tidspunkt, så der ikke bliver for mange på en gang.
- Det er bestemt ingen hemmelighed, at nedlukningen er vanskelig for en lille virksomhed som klatreparken, siger Henrik Frederiksen,
