De lyse nætter er begyndt. Fra i dag 5. maj begynder de lyse nætter officielt. Med "de lyse nætter" menes, at solen ved midnat står mindre end 18° under horisonten. Når solen ikke kommer længere ned, går aftenskumringen direkte over i en morgendæmring uden at det egentlig har været nat imellem.
I København varer de lyse nætter fra omkring 5. maj til 8. august.
Det er den geografiske breddegrad, som bestemmer solens maksimale højde under horisonten. Bor du derfor på en nordligere eller sydligere breddegrad end København, vil de lyse nætter enten starte tidligere eller senere end i København.
De lyse nætter startede således allerede 28. april i Skagen, mens det endnu går nogle dage, inden man i Gedser kan opleve de lyse nætter. Her starter de først 10. maj.
Når de lyse nætter slutter, sker det også tidligst ved Danmarks sydligste punkt.
Man regner med, at der er op til 14 dages forskel på, hvornår de lyse nætter starter og slutter i henholdsvis den nordligste og sydligste del af Danmark.

I København begyndte de lyse nætter natten til 5. maj.
På Danmarks sydligste punkt, Gedser, starter de lyse nætter først 10. maj.
I Skagen havde man den første lyse nat natten til 29. april.
Her ophører de lyse nætter 14. august. I Gedser har man årets sidste lysende nat 3. august. Mens københavnerne har sidste lyse nat 8. august.