Kansas City Chiefs besejrede natten til mandag dansk tid San Francisco 49ers i et stort Super Bowl-drama, der først blev afgjort i de sidste minutter.
Ud over et stort Chiefs-comeback vil kampen måske blive husket for nogle af de rekorder, der blev sat undervejs på Hard Rock Stadium i Miami.
Følgende rekorder blev slået:
* I en alder af 24 år og 138 dage blev Patrick Mahomes den yngste spiller, der både er blevet kåret som NFL's mest værdifulde spiller (MVP) i grundspillet (sæsonen 2018) og har vundet Super Bowl. Han blev samtidig den yngste quarterback i Super Bowl-historien til at modtage MVP-hæderen.
* Kansas City Chiefs blev det første hold, der var bagud med et tocifret antal point i tre slutspilskampe og vandt Super Bowl.
* San Francisco 49ers' Deebo Samuel løb for 53 yards. Det var flest løbede yards for en wide receiver i Super Bowl-historien.
Følgende rekorder blev tangeret:
* Kansas City Chiefs' 21 point i fjerde quarter tangerede rekorden for flest point i fjerde quarter af en Super Bowl.
* Damien Williams' to touchdowns i fjerde quarter tangerede rekorden for flest touchdowns af en spiller i et quarter i en Super Bowl.
* Hverken Chiefs eller 49ers mistede bolden ved en fumble og tangerede dermed rekorden for færrest fumbles i en Super Bowl.
* Chiefs konverterede to gange en fjerde down til en første down i kampen, hvilket tangerede Super Bowl-rekorden.
Kilde: NFL.

Den 54. udgave af Super Bowl fandt natten til mandag dansk tid sin vinder, da Kansas City Chiefs vandt med 31-20 over San Francisco 49ers.
Her er de seneste ti års vindere:
* 2020: Kansas City Chiefs.
* 2019: New England Patriots
* 2018: Philadelphia Eagles.
* 2017: New England Patriots.
* 2016: Denver Broncos.
* 2015: New England Patriots.
* 2014: Seattle Seahawks.
* 2013: Baltimore Ravens.
* 2012: New York Giants.
* 2011: Green Bay Packers.