Natten mellem den 16. og 17. januar 1842 begav to unge mænd fra Venslev sig ud på en længere gåtur.
De spadserede ca. ti kilometer og kom til landsbyen Ejby i det sydlige Hornsherred, hvor de brød ind hos en familie på tre, dræbte manden, hans kone og deres søn og stjal deres penge. De to unge drabsmænd gik hjem til Venslev igen, og de lokale myndigheder måtte give fortabt i forhold til at finde ud af, hvem gerningsmændene var.
Fra København blev politimanden Peter Munthe Brun derpå sendt ud for at opklare mordene. Han slog sig ned på kroen i Skibby og startede sin efterforskning, og inden længe fandt han de to mordere. Men han stoppede ikke dér, for i løbet af efterforskningen kom det frem, at byen, hvor morderne kom fra, var én stor røverrede, som havde været berygtet på egnen gennem 30 år.
I en razzia lykkedes det for politiet at anholde 30 personer på en gang, og yderligere 11 personer kom til, efterhånden som sagen blev trevlet op.
Denne rædselsvækkende historie har 39-årige Søren Møgelvang Jensen afdækket i alle detaljer, og han er for tiden i fuld gang med at lægge sidste hånd på en hel bog om Venslevs dystre fortid. Overskriften lyder - En landsbys bekendelser Historien om Venslevrøverne og han har skrevet beretningen på baggrund af gamle håndskrevne rets-udskrifter fra Rigsarkivet.
Arbejdet har taget flere år, for han har gjort det ved siden af sit job han arbejder inden for kommunikation og marketing, men til maj kan han udgive bogen om, hvordan Venslev i uhørt omfang var præget af mord, vold og forbrydelser i 1842.
I alt endte den københavnske politimand med at afdække 180 forbrydelser. 41 kriminelle blev dømt, og to blev henrettet ved halshugning. Den ene af de dødsdømte fik efter halshugningen sat sit hoved på en stage og kroppen parteret. Til skræk og advarsel for andre.
I alt endte ca. en tredjedel af Venslevs beboere bag lås og slå.
Møjsommeligt arbejde
Den drabelige og utrolige historie er blevet skrevet før, og ikke mindst har den været fortalt fra generation til generation blandt de lokale i Venslev, hvor Søren Møgelvang Nielsen selv er fra.
Andre har også kigget i arkivet, men jeg er vist nok den eneste, der har været nørdet nok til at gå det hele igennem. Tidligere har fokus ligget på ofrene. Det nye er, at jeg har fundet frem til navnene på gerningsmændene, hvad de gjorde, og hvorfor de gjorde det. Derudover har jeg været optaget af at finde ud af, hvorfor forbrydelserne havde fået lov til at fortsætte over så mange år, siger Søren Møgelvang Nielsen.
Han har tidligere arbejdet som journalist på Lokalavisen Fjordbyerne i en kort periode og skrev dengang sammen med sin tidligere nabo, Herdis Dam, en længere artikel om emnet. Det var spændende, men der var også ting, han ikke fik svar på dengang. Ved hjælp af Rigsarkivet fandt han frem til de skriftlige kilder, han gerne ville se nærmere på. De blev fundet og lagt frem i arkivets læsesal, hvor han tog ind og fotograferede alle de sider, han skulle bruge.
Jeg fik en fast praksis igennem et par år med at tage ind på Rigsarkivet efter arbejde. Kilderne var gamle håndskrevne retsreferater, og jeg fik lært mig gotisk skrift. Det tog noget tid at renskrive de ca. 1.000 sider, som jeg renskrev side for side, siger Søren Møgelvang Nielsen, som i dag bor med sin familie i Roskilde.
En morder afslørede alt
Søren Møgelvang Nielsen vil af gode grunde ikke fortælle alle detaljerne om sine fund i arkiverne, men han kan røbe, at den københavnske politimands held var, at den ene af de unge mordere gav sig til at snakke under sin afhøring. Hans bekendelser førte videre til flere forbrydelser og flere gerningsmænd.
De to mordere tilstår begge i retslokalet. Især den ene kan godt se skriften på væggen. Han ved, at han nok vil blive henrettet, så han fortæller både om de forbrydelser, han selv har deltaget i, og om det han ved, at andre har lavet, fortæller Søren Møgelvang Nielsen.
Det utrolige er, at næsten hele Venslev var involveret i ulovligheder. Det begyndte med et æbletyveri fra præstens have i 1812, og siden var forbrydelserne eskaleret.
Den sociale dynamik i byen har været, at hvis du vil have status, skal du begå forbrydelser. Jo vildere jo bedre. Det kan koges ned til 10-12 personer fra fire familier, som slår tonen an. Op til 1842 er det sådan, at alle ved noget om alle. Men ingen har turdet eller villet sige noget. Der er endda nogen, som modvilligt har begået tyverier, selv om de ikke havde lyst. De turde ikke andet, fortæller Søren Møgelvang Nielsen.
Venslev bestod dengang af kun 12 gårde og 20 huse. Byens indbyggere kom vidt omkring, og de stjal så langt væk som i Frederikssund, Roskilde, Holbæk og København.
Mens to af forbryderne som nævnt blev halshugget, endte de fleste i fængsel på vand og brød. En blev idømt hele 17 års straf, mens de fleste fik mindre hårde domme. Som fanger kom de bl.a. til at slide med at udbedre og forstærke voldene om København.
Man kan følge bogens tilblivelse på facebooksiden venslevrøver.
