Elever beholder deres lærepladser - trods coronakrise

På U/Nord oplever de, at virksomhederne beholder deres elever og lærlinge - trods coronakrisen

På U/Nord oplever de, at virksomhederne beholder deres elever og lærlinge - trods coronakrisen

Virksomhederne fastholder og forlænger deres praktikaftaler - på trods af coronakrisen.

Det fortæller U/Nord, som har i alt 2.340 praktikelever og lærlinge, som er i gang med deres uddannelse hos en virksomhed, på de merkantile og tekniske erhvervsuddannelser.

Ud af de mange praktikaftaler er 23 aftaler ophævet, men tal ligger helt på det normale, fortæller uddannelsen. Samtidig har de spurgt virksomhederne, hvor mange er ophævelserne, der kan relateres direkte til coronakrisen - og det er blot seks ophævelser.

"Vi ser selvfølgelig helst, at ingen elever bliver opsagt af deres virksomhed, men når det er sagt, så er tallet til trods for Corona-krisen ikke højere end det, vi normalt ser. Jeg er ikke i tvivl om, at vi hurtigt får hjulpet eleverne videre til en ny virksomhed, for vi ser i øjeblikket, at virksomhederne i stor stil tegner uddannelsesaftaler med vores elever," udtaler Uddannelsesdirektør Tina Steinbrenner i en mail til Hillerød Posten.

Mange nye uddannelsesaftaler

Den tendens kan Jan Olsen, som er praktikpladskonsulent for EL og VVS på Hillerød Tekniske Skole, bekræfte:

"Hos EL og VVS har vi ikke oplevet problemer i forhold ophævelser af elevernes uddannelsesaftaler. Vi har tværtimod oplevet, at vores elever hurtigt får en læreplads, og de elever, som er ansat på korte aftaler, bliver i øjeblikket forlænget, så eleverne kan færdiggøre deres uddannelse hos mestrene. Alt i alt er der, siden vi lukkede ned 13. marts, lavet 34 uddannelsesaftaler alene på mit område - det, synes jeg, er rigtig godt. Det er både store og små virksomheder, som tager lærlingene. Vi har kun to, der er blevet sagt op - den ene fik en ny læreplads dagen efter, og den anden er lovet en læreplads, så snart virksomheden kan komme i gang igen. Vi oplever heller ikke, at virksomhederne ringer og siger, at de har problemer. Tværtimod ser de fremad og ser lyst på tingene," fortæller han.

Ros til virksomheder

Jan Olsen roser virksomhederne for deres evne til at se fremad:

"Virksomhederne tager det alvorligt, at de står med et ungt menneskes uddannelse i hånden. De tager ansvar og holder fast i deres lærlinge. Vi oplever, at virksomhederne udviser fremsyn og ruster sig til en fremtid efter Corona. Behovet for faglært arbejdskraft er fortsat massivt, og muligheden for at mætte det behov begynder med en lærling. Det erfarer vi, at virksomhederne er bevidste om".

Mdt

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...