Værløse Badminton siger farvel til to store profiler.
Skærtorsdag afslørede Greve Strand Badminton, at Mikkel Mikkelsen efter 15 år i Værløse Badminton skifter til Greve. Mikkel Mikkelsens alsidighed er i høj kurs. Han er blandt landets bedste mixspiller, men holder også højt niveau i herredouble og single.
Nu har Skovshoved IF løftet sløret for næste års ligatrup. Skovserne får tilgang af bl.a. Sara Lundgaard fra Værløse.
Sara er oprindeligt fra Lillerød, men har de sidste mange år spillet for Værløse. Hun er med på forbundstræningen i Brøndby, og vandt sidste år DM-sølv i damedouble.
