På et tidspunkt mellem klokken 20.30 søndag aften og klokken 8.30 mandag morgen blev der stjålet en mængde fyrværkeri fra XL-byg i Kalundborg. Det fremgår af politiets døgnrapport, som er kommet ud torsdag formiddag.
Tyvene brød en container op ved at skære låsebommen over.
Herefter stjal de primært fyrværkeri af mærkerne PRO og Fyrværkeren samt en MacBook Pro-bærbar computer.
