Sundhedsklub for kvinder

Susanne Vang Søgård på Tuse Næs har haft tæt på 100 igennem sin sundhedsklub. Nu indledes et nyt forløb på otte uger i »Susannes Sundhedsklub«.

Det er motion, sund kost, varigt vægttab, godt fællesskab og øget livsglæde, der stilles skarpt på i sundhedsklubben. Altsammen med det sigte at opnå et sundt sind i en sund krop.

Susanne Vang Søgård, 51 år, er coach, kostvejleder og mindfuldness-instruktør og har gennem 25 år arbejdet med ledelse og udvikling inden for sundhedssektoren. Hun driver nu egen virksomhed med speciale i mental og fysisk sundhed.

Det sker blandt andet med fokus på varige vægttab, hjælp til stress­ramte og bistand til at opnå indre ro, øget koncentration og større selvindsigt.

- Jeg deler ud af mine mangeårige erfaringer og inspirerer til en sundere og bedre livsstil, siger Susanne Vang Søgård.

Hun er i forløbet personlig træner og coach og giver inspiration til, at man tillægger sig nye vaner.

Der trænes hos hende en gang om ugen, og mellem de ugentlige træninger er der rådgivning på nettet, hvor Susanne Vang Søgård også følger de enkeltes egen træning.

Der suppleres med inspiration og opskrifter, sunde tips og et program, der har til hensigt at sikre motivation og fremgang.

Det nye intensivt forløb for kvinder starter den 1. maj. Susanne Vang Søgård driver sin virksomhed på Rækmarken 12 på Tuse Næs.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...