I januar 2021 fylder Lise-Lotte Rebel 70 og træder tilbage som biskop for Helsingør Stift. Inden da kan hun i dag, torsdag den 2. april, notere - om end ikke fejre - at hun nu har bestredet posten i præcis 25 år. Og det har været år, hvor hun har gjort det til en dyd, at være tæt på hver eneste sogn i stiftet, fortæller hun i et større interview i Stiftsmagasinet i anledning af de 25 år.

Hun er meget tit på besøg i sognene. Hvis hun ikke selv har gudstjeneste et sted i stiftet, er hun på visitats. Søndag efter søndag. Det giver hende en tæt kontakt til både provstier og sogne - noget, der er meget vigtigt, mener hun.

- Jeg er godt orienteret i de særlige forhold, der er i hvert provsti. På den måde kan jeg hele tiden være opmærksom på, hvordan hver eneste præst har det. Vi har jo ikke en præstebevilling, der dækker det, vi kunne bruge, så der skal prioriteres. Og det kan jeg kun gøre, når jeg kender udfordringerne alle steder. Ustandselig må jeg tænke på, om jeg kan hjælpe med en vikar et sted, mens et andet sogn måske kan undvære. Så jeg føler faktisk, at hver eneste præst og hvert eneste menighedsråd er tæt på i min bevidsthed, fortæller hun.

En af de opgaver hun virkelig nyder, er samtalerne med ansøgere til præstestillinger i stiftet. Hver eneste kandidat, der søger en stilling, inviterer hun til samtale på sit kontor. På en gennemsnitlig uge bliver det til omkring fem samtaler.

- Det er altid spændende. Jeg spørger jo ind til kandidaternes faglige niveau, som selvfølgelig skal være på plads rent teoretisk. Men lige så vigtigt er det, at kandidaterne er i stand til at omsætte den teoretiske viden til et sprog, vi forstår. Noget, der har med liv og død at gøre, og som skal føles vigtigt. Og jeg elsker jo teologi, så jeg nyder at få lov til at spørge ind til det, de er optaget af, og så bliver jeg jo også selv inspireret. Det er en slags efteruddannelse for mig, hvor jeg bliver gjort opmærksom på noget, jeg skal gå hjem at læse bagefter, fortæller Lise Lotte Rebel i interviewet.

Lise-Lotte Rebel lever med i sit stift og har hver eneste præst og hvert eneste menighedsråd tæt på i bevidstheden. Det giver hende nok at lave.

- Det er jo et stort stift, og folk har mange spørgsmål om alt fra kirkegårde til brug af kirkerummet, og hvorfor sagde præsten nu, som han gjorde. Indimellem bliver det også til klager, fortæller Lise-Lotte Rebel.

Så forestillingen om, at biskoppen bare skriver under på det, som stiftsadministrationen har behandlet, holder ikke.

- Jeg er nødt til at være inde i det hele og diskutere det med juristerne. Når jeg kommer ud til gudstjenester i sognene, så kommer folk fra menighedsrådet jo og spørger mig: »Hvordan går det med vores byggesag?« Og så nytter det ikke, at jeg siger: »Det ved jeg ikke«. Jeg er nødt til at vide, hvor langt vi er, siger hun.