Den er lille, nem at skjule og lugter ikke. For en pose med snus kan med en enkelt bevægelse skubbes op under læben. Og der er ingen røgsky til at afsløre nikotinindtaget.

Det har elever i Slagelse Kommune, hvor der ellers er indført Røgfri Skoletid, også fundet ud af.

50 procent af skolelederne i alle folkeskoler, ungdomsskoler og 10. klasser oplever nemlig, at eleverne fortsætter med at ryge trods forbuddet. Eller skifter smøgerne ud med f.eks. snus.

Det viser en evaluering, som er lavet cirka seks måneder efter, at tiltaget om Røgfri Skoletid blev indført den 1. august sidste år.

Forbuddet betyder, at hverken elever, forældre eller ansatte må rygeeller indtage anden form for tobak i skoletiden hverken på eller udenfor skolens område.

Men de små pakker med snus er svære at føre kontrol med. Det oplever man blandt andet på 10-klassescenteret i Slagelse, Xclass.

Ikke ønsket effekt

- De sætter det jo op under læben. Og så sidder det bare der. Man kan ikke se eller høre det, forklarer viceskoleleder Kim Steendorf, der mener, at eleverne bruger snus som en erstatning for smøger, mens de er i skole.

- Det er en nem måde at skjule det for os på. Og det er min opfattelse, at flere så ryger almindelige smøger, når de først får fri, siger han.

Og heller ikke på Marievangsskolen oplever man, at Røgfri Skoletid har haft den ønskede effekt.

Her har man længe haft forbud mod at ryge på selve skolens område - det nye er derfor, at der med Røgfri Skoletid heller ikke må ryges udenfor skolens område.

Det gælder for eksempel, når de største elever går ud i byen for at købe frokost.

- Men uden at have nogen som helst statistik på det, er det ikke mit indtryk, at det ekstra forbud har ændret det store hos eleverne i forhold til deres rygevaner. Nu går de bare lidt længere væk fra skolen for at ryge, forklarer skoleleder Henrik V. Østergaard.

Går den rigtige vej

Selv om ikke alle er stoppet med at ryge - og nogle elever har skiftet til snus - så går dog den rigtige vej. Det slår formand for kommunens Forebyggelses- og Seniorudvalg, Ali Yavuz (S) fast. Han mener desuden, at evalueringen samlet set er positiv.

»Generelt er der stor tilfredshed med Røgfri Skoletid«, står der blandt andet beskrevet i den. Ligesom også en ikke-navngivet skoleleder er citeret for at sige, at ingen af skolens ansatte i dag ryger. Hvorimod det før i tiden var en tredjedel på den pågældende skole, der røg.

Når det kommer til skoleledere, der er bekendt med, at medarbejdere ryger eller benytter andre former for tobak trods forbuddet, er tallet da også noget lavere end i elevernes tilfælde. Det gælder nemlig for 20 procent.

Udvalgsformand Ali Yavuz håber derfor, at de unge på samme måde vil tænke sig om en ekstra gang, inden de tænder en smøg - eller bytter den ud med en pose snus.

- Men vi skal starte et sted, og rygning er et meget stort sundhedsproblem, så det er der vi sætter ind. Så må vi vurdere om der skal gøres noget ved snus senere, skriver han i en mail til Sjællandske.

For selv om snus er sundhedsskadeligt, så er røg endnu farligere.

Det siger også Niels Them Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse.

Røg dræber flest

Ifølge projektchefen opstår der nemlig flere kræftfremkaldende stoffer, når der sættes ild til tobak, og det varmes op. Derfor er rygning mere kræftfremkaldende end snus, hvor der kun er lille belæg for at tro, at det øger risikoen for kræft i mund og bugspytkirtlen.

- Man kan sige, at hvis det ene var en pistol, så ville det andet være en kampvogn. Rygning slår hvert år 13.000 ihjel, og snus slår ikke ret mange ihjel. Så hvis der er færre, der ryger, så er det positivt. Men unge og børn bør aldrig være afhængige af nikotin uanset form, forklarer Niels Them Kjær.

For selv om snus endnu ikke er dokumenteret som værende direkte kræftfremkaldende, risikerer man en en lang række andre sundhedsskadelige konsekvenser, hvis man bruger den alternative form for tobak.

F.eks. kan der opstå varige skader i mund og på tandkød, ligesom man ved brug af snus over lang tid kan udvikle type 2 diabetes.

Bedst at lade være

Derudover er tobakken lige så afhængighedsskabende som smøger - hvis ikke endda mere, fortæller Niels Them Kjær. Snus optages nemlig gennem mundhulen, så effekten kommer langsommere. Noget, der kan resultere i et større forbrug.

For ofte vil man på grund af den langsommere virkning nå at tage flere poser af snus for hurtigere at opnå samme effekt, som hvis man røg en enkelt cigaret, siger projektchefen.

- Så med brug af snus får man faktisk ofte en højere koncentration af nikotin i blodet, end man gør med smøger. Det kan næsten sammenlignes med alkohol, hvis man får drukket lidt for mange genstande lidt for hurtigt, og det så pludselig kommer bag på én, hvor fuld man egentlig er blevet, forklarer Niels Them Kjær.

- Når vi tager blodprøver på folk, der bruger snus, så måler vi rigtig meget nikotin i blodet. Og de fortæller os også, at de har svært ved at stoppe. Derfor er det klart bedst helt at lade være og ikke indtage noget nikotin - hverken som smøger eller som snus, slår han fast.