Åbningstiden på Allerød Genbrugsplads udvides

To timer mere åbent pr. dag på udvalgte dage i og omkring påsken

To timer mere åbent pr. dag på udvalgte dage i og omkring påsken

Der er ingen tvivl om, at genbrugspladsen har været savnet af borgerne i Allerød. Det vidner de første par dages travlhed på genbrugspladsen efter genåbningen om, fastslår Allerød Kommune.

Derfor udvider kommunen og Norfors nu åbningstiderne på genbrugspladsen på udvalgte dage i og omkring påsken den første dag er allerede på lørdag 4. april.

Åbningstiderne på de valgte dage bliver fra kl. 8.00 til 18.00, hvilket er to timer mere åbent pr. dag end de normale otte timers åbningstid på helligdage og i weekender.

Dagene med udvidede åbningstider er:

Lørdag 4. april, søndag 5. april, torsdag 9. april, fredag 10. april, lørdag 11.april, søndag 12.april og mandag 13. april.

Norfors oplyser, at der på genåbningsdagen tirsdag 31. marts var 4.344 besøgende i alt på deres seks genbrugspladser. Det er cirka 1.000 flere besøgende i forhold til samme dag i 2019.

I weekenderne er der typisk omkring 5.000-6.000 besøgende pr. dag i løbet af otte timer på de seks genbrugspladser. Der forventes derfor at komme endnu flere i weekenden og hen over påsken, så for at sprede de besøgende mest muligt, udvides åbningstiderne, oplyser Allerød Kommune.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...