Nu er de efterhånden ved at være nået til vejs ende i foreningen De Røde Portes Venner.

En forening, der i sin tid blev oprettet som en borgerlig protest mod, at Naturstyrelsen havde besluttet at rive de røde porte omkring Jægersborg Hegn ned.

Foreningens formål er »at medvirke til at sikre reetablering og vedligeholdelse af de røde porte i og omkring Jægersborg Hegn«, som det hedder på De Røde Portes Venners hjemmeside.

Og det formål kom de torsdag væsentligt tættere på, idet de tog første spadestik til Rundforbi Port i Nærum. Porten er nemlig den sidste, foreningen skal opføre.

- Det er da en lille smule vemodigt, lyder det med et stille grin fra foreningens næstformand og projektleder Henrik Ehrenreich.

Mens porten er en særlig port for De Røde Portes Venner, fordi den altså bliver den sidste, er den i historiske sammenhænge interessant af den modsatte årsag, forklarer Anja Olsen, der er museumschef for Rudersdal Museer.

- Porten er en af de fem første porte, der i sin tid blev etableret, og denne del af Dyrehaven, var Christian V's yndlingsområde, og et sted han rigtig godt kunne lide at gå på jagt, siger Anja Olsen om porten, der blev etableret for 350 år siden.

Ifølge museumschefen har portene stor historisk værdi, og hun glæder sig derfor over, at de ikke blev revet ned, som Naturstyrelsen ellers besluttede i 2016, fordi portene ingen praktisk funktion har.

- Portene har ikke en praktisk betydning i dag, men de er med til at fastholde historien. Man ved, at man befinder sig i et kulturhistorisk område, når man træder ind igennem en rød port. Uden de røde porte ville Dyrehaven jo bare være en skov, som du kan finde alle mulige andre steder, siger Anja Olsen.

Anja Olsen hæfter sig desuden ved, at portene har skiftet betydning, siden de blev etableret.

- Da portene blev etableret, var de jo et udtryk for kongens ultimative magt, mens de i dag er et udtryk for, at alle har fri adgang til skoven. Så det er gået fra at være en lukket port, som sikrede kongen rettighederne over skoven, til at være en åben port, som folket og borgernes kærlighed har overtaget, siger Anja Olsen, der ikke er i tvivl om vigtigheden af at bevare de røde porte for eftertiden.

- Det er mega vigtigt og virkelig interessant, at vi bevarer de røde porte, fordi de markerer skovens tidlige brug som parforcejagtlandskab, siger Anja Olsen, der også her ser, hvordan portene har skiftet betydning.

- I dag, hvor Henrik (Ehrenreich, red.) og de andre gode folk fra De Røde Portes Venner er med til at sikre de røde porte, er det en historie om folket og demokratiet, der insisterer på at fastholde portene, som jo var ved at forsvinde, siger Anja Olsen.

Den nye port bliver sat op en meter længere ind i skoven, end den oprindelige. På den måde får man ifølge Henrik Ehrenreich mulighed for at etablere en endnu flottere port.

- Vi har fået tilladelse af skoven og kommunen til at flytte porten, så den kan blive mere symmetrisk og flottere, end den tidligere var. Hvis man ser den nuværende port, har den kun et sideparti, mens den nye kan få to sidepartier. Så den ekstra meter betyder, at den kan blive bredere, ligesom de flotteste porte i skoven er, siger Henrik Ehrenreich.

Den nye port vil blive sat op i løbet af en måned eller to, mens den nuværende vil blive pillet ned. Når porten er blevet pillet ned, vil den blive renoveret og sendt til Frilandsmuseet i Lyngby.

Og det glæder Henrik Ehrenreich, at den nuværende port nu bliver en del af Frilandsmuseet.

- Vores forening handler om at bevare portene, så jeg synes selvfølgelig, at det er rigtig positivt, at en af dem nu kan blive en del af Frilandsmuseet, siger Henrik Ehrenreich.

Museumschef Anja Olsen sætter for sit vedkommende stor pris på De Røde Portes Venners arbejde.

- Sådan en som Henrik er jo en skat for kulturarven, fordi han er engageret og dedikeret, og det siger noget om, at han holder rigtig meget af de her historiske steder. Det steder er han og de andre medlemmer af De Røde Portes Venner med til at holde hånden under. Det er en fantastisk gave, siger Anja Olsen.