Se billederne: Kæmpe Racehall indviet med ræs

Denne weekend er der festlig åbningsweekend for verdens største indendørs gokartbane, Racehall CPH, som er åbnet på Roskildevej i Høje-Taastrup.

Til at skyde festen i gang var borgmester Michael Ziegler (K) og Racehall CPH's direktør, Flemming Grene Thomsen.

- Vi har gjort meget for at indrette en bane, der både er sikker og rigtig spændende at køre - og hvor der er plads til at overhale. Vi vil gerne have, at alle får en god og sjov oplevelse, men også at de lærer noget, siger Flemming Grene Thomsen.

Også i den tilhørende amerikanske 50'er restaurant, Sallie's Race Lounge, som ligger i tilknytning til racehallen, er der masser af fest og hygge i åbningsweekenden.

Lørdagens aktiviteter fortsætter til klokken 22.00, og så går det løs på banen igen søndag klokken 10.00-22.00 med masser af aktiviteter. Blandt andet kan man køre om kap med årets motorsportsfund fra 2019, Frederik Vesti klokken 14 og 15.30, der er tryllekunstner og ballondyr for børnene, og klokken 19.20-22.00 er der koncert med Frank Rothstein and the Hurricanes.

Det kan du finde i Racehall CPH

Banen er 1250 meter lang og har 22 sving, og der kan være 36 gokarts på banen ad gangen.

Racehall CPH har derudover 14 børnekarts, 1 twincart til to personer (evt. voksen og barn) og 1 gokart til handicappede.

I tilknytning til Sallie's Race Lounge på 1. sal er der to konferencelokaler med plads til ca. 80 personer

Der er mulighed for at booke online både til gokart og spisning, men du kan også droppe ind begge steder

Der bliver arrangeret mange events både på gokartbanen og i restauranten, fx 24-timers Le Mans løb og »Friday Night« i restauranten hele sommeren med live-musik

Racehall har i forvejen en bane i Aarhus, der hvert år bliver besøgt af ca. 100.000 gæster.

Sallie's Race Lounge er »lillesøster« til Sallie's Restaurant & Snack Bar, der ligger sammen med Danmarks ældste, eksisterende motel, Wittrup Motel i Albertslund.

Se billeder fra åbningsdagen i billedgalleriet over artiklen.

link

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...