På tirsdag 2. juni går Stevns Kommune i gang med at etablere en ny adgangsvej til Stevnshallen og Stevnsbadet i forbindelse med, at der skal bygges en helt ny hal, der kommer til at ligge på tværs af parkeringspladsen i forhold til, hvordan det ser ud i øjeblikket.
Etableringen af vejen forløber i flere faser.
Først læggers fundamentet for vejen - det vil sige uden asfalt) - og det arbejde forventer man er færdigt omkring 1. juli. Herefter vil vejen blive brugt som arbejdsvej, når den nye Stevnshal skal bygges.
Når hallen er færdig lægges asfalt på, så den fremstår færdig til åbningen.
Kommunen skal også udvide parkerings-arealet, og det arbejde går i gang i løbet af sommeren.
