I de tidlige morgentimer fredag er det nøjagtigt 60 år siden, at det byggeri, der siden blev til Berlinmuren, begyndte.
Læs mere om muren her:
* Byggeriet af muren mellem Øst- og Vestberlin begyndte den 13. august 1961.
* Muren var en fysisk barriere af beton, pigtråd og elektriske hegn opført af myndighederne i det kommunistiske Østtyskland (DDR). Muren var 45,1 kilometer lang.
* Den skulle holde det dekadente Vesten ude af arbejderparadiset i DDR, lød forklaringen. I Vesten var forklaringen, at den skulle holde østtyskerne inde i diktaturet DDR.
* De vestlige bydele i Berlin blev formelt kontrolleret af USA, Storbritannien og Frankrig i tæt samarbejde med det øvrige Vesttyskland. Vestberlin var fuldstændig omsluttet af østtysk eller sovjetisk kontrolleret område.
* Muren blev symbolet på splittelsen mellem øst og vest i Europa under den kolde krig.
* Flugt fra Østtyskland - uanset om det skete i Berlin eller andre steder - blev af det østtyske regime betragtet som en "republikansk flugt". Det var så godt som forræderi.
* I årene fra 1961 til 1989 forsøgte mere end 100.000 indbyggere i DDR at flygte over grænsen til Vesttyskland. Mere end 600 døde under flugtforsøgene, og af disse blev mindst 136 dræbt ved Berlinmuren.
* Berlinmuren faldt den 9. november 1989 efter et år, hvor mange mennesker allerede var flygtet, og presset på det kommunistiske styre i øst havde vokset sig massivt. Det blev en kæmpe folkefest i Tyskland.
* I dag er der kun få rester af Berlinmuren tilbage som mindesmærker.
Kilder: NTB, AFP, Den Store Danske.
