Hvor mange elever må der være i hver klasse, og hvornår kan det komme på tale at lægge klasser sammen eller oprette nye?
Spørgsmål som disse har været oppe at vende på Viby Skole før sommerferien, hvor det blev meldt ud, at tre 0. klasser skulle lægges sammen til to 1. klasser efter sommerferien.
Som tidligere beskrevet her i avisen medførte det store forældreprotester, og siden blev beslutningen om klassesammenlægning trukket tilbage.
Men hvad er egentlig op og ned på reglerne?
Det har vi spurgt Jette Henning, byrådsmedlem og formand for Skole- og Børneudvalget i Roskilde Kommune, om, og hun har indvilget i at svare på mail.
Hvordan er grænserne for antallet af elever på de forskellige klassetrin i kommunen?
Grænserne for antallet af elever i hver klasse er givet af folkeskoleloven (§17) som siger, at elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke ved skoleårets begyndelse må overstige 28. Det gælder for alle klassetrin.
Antallet af 0. klasser fastsættes hvert år af byrådet. Af styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Roskilde Kommune fremgår, at antallet af 0. klasser fastsættes med udgangspunkt i 24 elever pr. klasse.
Antallet af 1.-9. klasser på den enkelte skole besluttes af skolebestyrelsen på den enkelte skole.
Antallet af klasser, som skolen får tildelt budget til, følger kommunens principper for klassetildeling på skoleområdet. Principperne for klassetildeling på skoleområdet blev vedtaget af byrådet den 30. januar 2019 i forbindelse med ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet og revideret i forbindelse med budgetforliget for 2020.
Ressourcetildelingen til det enkelte klassetrin afhænger af, om elevtallet på årgangen er stigende eller faldende. Ved et faldende elevtal reduceres skolens klassetildelinger, hvis man med sammenlægninger ved skoleårets start kan opnå klassekvotienter på 26 eller derunder.
Ved stigende elevtal, så klassekvotienten på årgangen ved skoleårets start vil være over 28, udløses yderligere en klassetildeling. Hvis skolen vælger at oprette flere klasser, selvom klassekvotienten ikke er over 28, udløses en klassetildeling, såfremt klassekvotienten efter omdannelsen vil blive over 26, men ingen ressourcer, hvis klassekvotienten vil blive 26 eller derunder.
Hvorfor må der være færre elever i 0. klasse end i de øvrige klasser?
Ved at oprette børnehaveklasser med maksimalt 24 elever pr. klasse sikres det, at der er plads til, at tilflyttere mv. kan optages i de eksisterende klasser, da børn, der flytter til skoledistriktet, har krav på optagelse i distriktsskolen.
Hvad har hensigten fra jeres side været, hvis der, som eksemplet i Viby, var for mange elever til to 0. klasser, men efter sommerferien for få elever til tre 1. klasser?
I den konkrete situation på Viby Skole ville skolen have elever nok til, også ved skiftet fra 0. til 1. årgang, at få en budgettildeling til tre klasser. Så jeg mener ikke, at der var for få elever til tre 1. klasser i den konkrete situation. Derfor får Viby Skole også økonomi til de tre klasser.
Har man skullet køre videre med tre klasser, selvom økonomien ikke har fulgt med?
Nej, i den konkrete situation på Viby Skole får skolen også tildelt budget til de tre klasser, fordi elevtallet gør, at de ikke ved en sammenlægning kommer under 26 elever i gennemsnit.
Forældrene til de tre nye 0. klasser har fået at vide, at medmindre der kommer mange nye elever til i løbet af skoleåret, vil de blive lagt sammen til to 1. klasser efter næste sommerferie. Det er de ikke tilfredse med. Hvad siger I til det?
Politisk har vi vedtaget de klassetildelingsprincipper, der følger med ressourcemodellen på skoleområdet.
Det betyder, at antallet af 0. klasser fastsættes med udgangspunkt i 24 elever pr. klasse for at sikre plads til tilflyttende børn til skoledistriktet.
Klassetildelingsprincipperne betyder også, at skolerne får budget til en klasse, hvis der på 1.-9. årgang er en klassekvotient på 26 elever, og de rent faktisk opretter en klasse.
Klassetildelingsprincipperne og ressourcemodellen glæder for alle Roskilde Kommunes skoler.
Hvis der ikke er penge nok til tre klasser hele vejen igennem, vil forældrene hellere starte med to klasser, så der helt fra starten kan arbejdes på trivsel og fællesskab i klassen - og så man ikke skal starte forfra efter det første år. Hvad siger I til det?
Jeg kan godt forstå det synspunkt, men det er en afvejning af fordele og ulemper. Hvis man forestillede sig, at en 0. årgang startede med to klasser med en gennemsnitlig klassekvotient på 26 (i stedet for 24 som i dag), så skal der ikke mange tilflyttende børn til, før årgangen vil skulle deles i tre klasser.
Det er den situation, som byrådet har ønsket at imødegå ved at beslutte, at den gennemsnitlige klassekvotient for oprettelse af 0. klasser er 24, sådan der er plads til tilflyttende distriktsbørn i klasserne.
Så vidt jeg har forstået, er I både blevet kontaktet af forældre og af bestyrelsen på Viby Skole omkring det dilemma, der kan opstå, når klasserne er så små, at de bliver for dyre i drift. Hvad vil I gøre ved det?
Med ressourcetildelingsmodellen, der blev vedtaget af et enigt byråd i januar 2019, sikrede vi netop de små skoler med lave klassekvotienter ved, at klassetildelingen blev større end elevtildelingen. Det vil sige, at skolerne får nu tildelt en større del af budgettet ud fra, hvor mange klasser de har, snarere end hvor mange elever de har. Det betyder en bedre økonomi for skoler, der har lave klassekvotienter end tidligere.
Situationen på Viby Skole var ikke, at den konkrete årgang var for lille. Det var muligt for skolen fortsat at få budget til tre 1. klasser, fordi en sammenlægning til to klasser ville være over 26 elever i hver klasse i gennemsnit.
Kan der være behov for at revidere, og hvis ja, hvordan?
Skole- og Børneudvalget har netop på sit møde den 17. august 2021 besluttet at justere klassetildelingsprincipperne, sådan at skolernes klassetildeling fra 2022 midtvejsreguleres for perioden august til december, på baggrund af elev- og klassetal pr. 5. september i budgetåret.
Det betyder, at skolerne i skoleåret får reguleret deres budget, hvis de får brug for at oprette en ekstra klasse og omvendt mister budget, hvis de vælger at sammenlægge til færre klasser. Det vil i højere grad følge intentionen i den politisk vedtagne ressourcemodel på skoleområdet.
Forældrene har ønsket et møde med alle udvalgets medlemmer i efteråret. Er det noget, I vil stille op til?
Viby Skole har en demokratisk valgt skolebestyrelse, der på vegne af skolens forældre stiller sig rådighed og gør en kæmpe indsats for udviklingen af Viby Skole. Det sætter jeg meget stor pris på. Jeg og resten af Skole- og Børneudvalget er altid åben for et møde med vores skolebestyrelser.
Jeg håber også, og er sikker på, at vi i dette efterår som lokalpolitikere kommer i dialog med rigtig mange borgere i Roskilde Kommune, der ligesom os, ønsker en god folkeskole for vores børn.
Af Marie Louise Rasmussen
