I dag indtager Gjethuset i Frederiksværk hjemmevant rollen som kulturelt fyrtårn i Halsnæs Kommune, hjemsted for alt fra rockkoncerter, konferencer, børneteater, udstillinger, kammermusik, valgmøder, musicals og stand-up. Det gamle kanonstøberi har rejst sig fra ruinhoben og har i dag fungeret som kulturhus i 25 år, og spørger man hele Halsnæs' »kulturmama«, Helle Lunderød(S), formand for Kultur, Idræt og Demokrati i Halsnæs Kommune, så kan Gjethusets betydning ikke undervurderes.

- Gjethuset har været altafgørende for, at vi har løftet vores kulturelle liv og niveau, til det vi har i dag. Jeg plejer at sige, at det var en stor beslutning, da Classen byggede Gjethuset for kongen, men det var en lige så stor beslutning i kulturarvsmæssige proportioner, at man besluttede at genopføre det, siger Helle Lunderød.

- Det har genoplivet vores histore og kulturarv og gjort den brugbar.

Støbte kanoner

Men hov, tænker du. Gjethuset er da meget mere end 25 år, og det helt korrekt. Faktisk strækker Gjethusets historie sig cirka 250 år tilbage i tiden, længe før der kom koncerter og udstilinger på programmet.

Gjethuset var Danmarks første fabrik og blev opført i to etaper - første del i årene 1761-63 og den anden i 1766-67. Arkitekten til det imposante byggeri kendes ikke med sikkerhed.

Ordet "gjet" kommer af det tyske ord "giessen" og betyder at støbe, og Gjethuset blev opført til brug for J.F. Classens stort anlagte kanonstøberi, et byggeri på over 2.000 kvadratmeter, som både blev brugt som magasin og støberi.

Det omfattende byggeri blev i 1858 overtaget af fabriks- og støberiejer Anker Heegaard, der hovedsageligt anvendte det til civile industrielle formål. I 1921 blev det købt af jernstøberiet Lange & Co. A/S for endelig i 1930 at overgå til aktieselskabet, De Forenede Jernstøberier.

Helle Lunderød kan historien forfra og bagfra, og som født og opvokset i Frederiksværk går hendes erindringer om Gjethuset langt tilbage.

- Hver morgen når jeg gik til skole, kom jeg forbi området, hvor Gjethuset lå inde bag. Dengang var der en høj mur omkring bygningerne, så vi kunne ikke se, hvad der foregik. Vi kunne bare fornemme, at der skete en hel masse, og jeg kan stadig dufte støbesoden, som dengang var i luften, siger Helle Lunderød.

En ruinhob

DFJ brugte bygningen indtil 1971, hvor Frederiksværk Kommune overtog ejendommen og det knap 40.000 m2 store fabriksområde.

- Det var helt specielt, for da kommunen overtog, blev muren revet ned, og der blev åbnet op til området, husker Helle Lunderød.

Bygningen lå herefter ubrugt hen i en årrække, og fik til sidst karakter af en decideret ruin. Faldefærdige vægge, knuste ruder, og kun få dele af originale kampestensmure tilbage.

- Dem er huset i dag bygget op om, siger Helle Lunderød, som siden skulle stifte nærmere bekendtskab med Gjethuset som byrådspolitiker.

Hun trådte ind i byrådet i Frederiksværk i 1994, hvor beslutningen om at restaurere Gjethuset var truffet.

- På det tidspunkt havde man kun genopført mure, vinduer og døre, men intet gjort ved det invendige. Jeg husker en koncert med Gnags, som foregik i et rent råhus. Det var faktisk skidefedt, siger Helle Lunderød, som efterfølgende var med til at finde penge til indretning af kulturhuset.

- Vi sad til møde i Gjethuset på borde og bænke og blev præsenteret for mulighederne for at indrette det. Vi valgte et bud fra Mangor & Nagel - en virksomhed fra Frederikssund - som med veneration for husets rå udseende præsenterede en moderne indretning, hvor man byggede »kuber« inde i huset med faciliteter til kontor, scener og kunstnere. På den måde bibeholdt man muligheden for både at afholde store arrangementer og små intime ting.

Frodes mod

Manden, som har haft den vigtigste aktie i Gjethusets genopståen som kulturhus, er Frederiksværks tidligere borgmester, socialdemokraten Frode Behrndtz. Han gik bort i 2016, men Helle Lunderød nåede at sidde i byrådet, mens Frode Behrndtz var borgmester for anden gang, og hun tøver ikke med at kalde ham primus motor på planerne.

- Frode Behrndtz havde stærk historisk interesse og mente, at det var vigtigt at bevare Gjethuset. I en arbejderby i en tid med dårlig økonomi tænkte han stort og så noget vigtigt i ruinerne. Det var der mange, der havde svært ved dengang, og der var kæmpe debat, om man skulle bruge penge på at restaurere Gjethuset.

Men i 1980'erne fik Frederiksværk Kommune sammen med Trygfonden mulighed for at udvikle og løfte hele området omkring Gjethuset. I den forbindelse blev bygget et nyt bibliotek, boliger og lokaler, hvor Sparekassen og Kvickly siden rykkede ind. Den udvikling skulle bære genopførelsen af Gjethuset.

- Jeg har altid kaldt det en modig disposition, for på det her tidspunkt var kommunens økonomi helt i knæ, siger Helle Lunderød.

Kommunens beslutning gik da heller ikke ubemærket hen. Frode Behrndtz og kommunaldirektøren blev kaldt til skideballe hos den daværende indenrigsminister Thor Pedersen.

- Han mente, at projektet var alt for stort i forhold til kommunens økonomi. Og den konstruktion, man havde lavet, hvor man solgte Gjethuset til fonden og lejede det tilbage - en såkaldt »sale & lease back« måtte man droppe. Så kommunen måtte selv stå for Gjethuset, og det var en stor udfordring, siger Helle Lunderød.

Royal indvielse

Men satset bar frugt, og i 1996 var Gjethuset klar til officiel indvielse som kulturhus. Det blev et tilløbsstykke med deltagelse af Kronprins Frederik, Den kgl. Livgardes Tambourkorps og et papkasseshow, flankeret af et utal af mennesker, som var mødt op med flag.Indenfor var arrangeret en udstiling med gamle relikvier fra Gjethuset, og støbere stod samtidig og støbte små relieffer.

- Det var rigtig spændende og en stor dag. Som byrådsmedlem var jeg inviteret og havde min datter med. Jeg kan tydeligt huske, at en ældre mand havde broderet en pude, som han ville give til kronprinsen, og han råbte på mig for at få mig til at tage den, erindrer Helle Lunderød.

Hun blev i 2007 formand for Gjethuset og besad posten frem til 2014.

- Det er et kulturelt fyrtårn, zom zkaber fantastiske oplevelser, og hvor folk kommer lang vejs fra for at spille, udstille og være gæst, siger Helle Lunderød.

I dag får Gjethuset tre millioner årligt i driftstilskud af kommunen, og de penge er i følge Helle Lunderød givet godt ud.

- Jeg tror da, at ingen i dag ville undvære Gjethuset, men krævede i sin tid, at man turde tage en modig besklutning. Det fik betydning langt frem i tiden.

Fyrtårnet

Den første leder af Gjethuset hed Thomas Stafrén. Han var egentlig ansat til at lede en kommunal campingplads, men kom også til at lede Gjethuset de første to år.

Han blev i 1998 afløst af Steen Jørgensen, som netop havde stablet et musikhus på benene på Bornholm.

- Det var smertefuldt at forlade musikken, men da muligheden bød sig for at genstarte Gjethuset, var jeg ikke i tvivl om, at det kunne være næste step for mig, selvom der lå en kontroversiel historie bag etablering af kulturinstitutionen.

- Men jeg kom til en organisation, et hus, som havde muligheder for at løbe efter de visioner, jeg havde, og jeg synes virkeligt, at jeg lærte meget af at være i Gjethuset og arbejde med andre aspekter af kulturen, siger Steen Jørgensen, som i dag er administrerende direktør i koncerthuset VEGA i København.

Han er den person, som har været længst tid involveret i Gjethuset. Han fungerede som leder i 13 år og er den dag i dag stadig medlem af Gjethusets bestyrelse.

- Gjethuset fylder meget for mig, fordi jeg har tilbragt en stor del af mit professionelle virke i huset. Det indtager rollen som kulturelt fyrtårn og har været en kæmpe succes, som jeg er taknemlig for at være en del af, siger Steen Jørgensen.

Et scoop

Da han tiltrådte var kulturudbuddet i Halsnæs og Nordsjælland ikke, hvad det er i dag. Der var ingen arena i Hillerød eller Kulturværftet i Helsingør.

- Vi havde et meget stort opland og gik også bredt ud med vores ting, siger Steen Jørgensen og husker Gjethuset som et sted, man kunne lave »vanvittige ting«.

- Vi sikrede os en udstilling med Andy Summers fra The Police, der sideløbende med bandets internationale turné udstillede fotografier. Han udstillede i San Fransisco, London, Rio - og Frederiksværk.

- Det er eksempel på, hvad der kunne lade sig gøre. Det var et scoop på dansk jord og fik stor bevågenhed, og vi havde stor glæde ved at gøre det muligt, siger Steen Jørgensen.

En samlende kraft

Med et solidt musikalsk netværk kunne Steen Jørgensen bringe navne i spil, som viste, at Gjethuset havde ambitioner. Men det var også vigtigt for ham, at kulturhuset blev et fundament for lokal kultur.

- Det ene ben i vores udvikling var at blive rammen for lokal kultur og samle initiativkraften i lokalområdet, eller finde ud af hvad der manglede eller var forsvundet. Det var vi - periodisk - gode til, og mange ting voksede og knopskød over tid. For eksempel fik vi etableret en teaterforening. Det var der stor interesse for, men det var aldrig blevet etableret, siger Steen Jørgensen og fortsætter:

- Så vi gik fra at være et hus med et lavt aktivitetsniveau til at have et meget omfattende aktivitetsudbud.