Fortalt til Joachim Christensen

Sommerserie Peter Laursen, 61 år gammel, ejer af vin- og delikatesseforretningen Holger Frederiksens Eftf.

"I 1988 ringede min tidligere kollega og spurgte, om ikke vi skulle købe butikken, Holger Frederiksens Eftf. Det gjorde vi, og nu har jeg ejet den i 33 år.

Det er vidunderligt at stå og ekspedere en ung dame, man første gang mødte, da hun sad i klapvogn. Folk bliver jo boende her eller flytter tilbage.

Ordrupvej må være den vej med flest unge mennesker på grund af de mange skoler. Når børnene på Sct. Joseph bliver gamle nok til, at de må forlade skolen i frikvarteret, så kommer de ned til os og køber sportscola på flaske. Det er en ting for dem, og det er så hyggeligt.

Min gamle dansklærer fra Bakkegårdsskolen, Kirsten Ring, kommer også og handler i butikken. Hende skylder jeg alt. Hun mente, at jeg ikke var så dum, så hun fik sendt mig til psykolog, hvor jeg blev konstateret ordblind."

"Skolerne sætter også sit præg på butikkerne på Ordrup. Det er smørrebrød og convenience det meste. Her er ikke mange virksomheder, nærmest kun bygningen, hvor Villabyerne er, og så nogle mindre erhverv. Der er skiftet meget ud i butikkerne, men jeg synes stadig, der er noget spændende, men Ordrup uddør om aftenen, kan man roligt sige.

Der er heldigvis kommet flere unge mennesker til, og vi leverer også fadøl til flere og flere vejfester efterhånden. Det er et godt tegn. Vi kan heller ikke holde sommerlukket, for folk vil gerne vise butikken frem til deres gæster."

Historiske glimt

"Den historiske del af Ordrup er meget interessant. Man kan gå rundt på Ordrup Kirkegård og finde gravsten med de historiske personer, der har lagt navn til vejene.

I Morescoparken er næsten alle træerne forskellige. Jacob Moresco rejste meget og tog træer med hjem. Her er blandt andet Danmarks største tulipantræ, og blomsterne er lige nu ved at springe ud.

Vi har Ordrup Krat, Brandts Have og Ordrupdal Rideskole, hvor der er en lille mose bagved. Det var der, Schumann oprindeligt havde opmagasineret sit cirkus. Når man kommer der ad Mosehøjvej, så er det som at træde ind i en anden verden.

Vi har også Ordrupgaards Park. Sammenlignet med resten af kommunen, så er Ordrups grønne områder meget underkendte, men man kan virkelig gå på opdagelse. Der er mange små, sjove steder. Der er også papegøjehusene på Ordrupvej, som de blev kaldt på grund af deres mange farver.

Ordrup emmer af historie, men man skal lige gøre sig umage for at finde det. Her er man lidt mere ydmyg."

Niels Nørgaard, Ordrup, 62 år gammel. Driver Klampenborg Boghandel. Har Strandbergs Forlag, sidder i bestyrelsen for FOF.

"Jeg er født på Ordrupvej, døbt og konfirmeret i Ordrup Kirke, har gået på Ordrup Skole, mine forældre ligger på Ordrup Kirkegård, og så har jeg skrevet en udsolgt bog om Ordrupvej.

Jeg voksede op her, flyttede, og bor nu igen på Ordrupvej. Ellers har jeg boet på Viggo Rothes Vej i Charlottenlund. Jeg fik lyst til at flytte tilbage efter nogle år i København.

For mig var det trygheden ved et område, man kender, og som på godt og ondt har formet én, som trak. Venner, kammerater og familie er også blevet hængende."

"Hvad har ændret sig? Der er kommet mere trafik. Til gengæld er der også kommet cykelstier.

Bybilledet i Ordrup ligner sig selv. Husene er de samme, for de var bygget dengang. Der er enkelte store villaer, der er revet ned og udstykket, men det sker for det meste pænt.

Dengang var Ordrup om ikke fattigt, så var det i hvert ikke alle, der var rige for 50 år siden. Der er da også fortsat flere lejligheder, end der er villaer, så Ordrup har stadig en god blanding. Der er mange enlige i Ordrup. Dels folk, der har valgt at leve alene, dels enker og fraskilte, og det hænger jo sammen med lejlighederne, der nok er en af de billigste indgange til at bo i Gentofte Kommune."

"Ordrupvej er livsnerven i Ordrup, men for vejen gælder, at historien er mere spændende end nutiden. Det er en af de ældste veje og en af de ældste bydele i kommunen overhovedet. Gårdene, der udgjorde byen Ordrup, lå, hvor kroen ligger nu. Oprindeligt var Ordrupvej en del af hovedvejen mod Klampenborg og Helsingør.

Man kan lægge mærke til husnumrene på Ordrupvej, der er højest ved Femvejen. Det er usædvanligt. De fleste starter med ryggen mod Kongens Nytorv."

En vej i krise

"Nu er vejen lidt i krise. Vi ser tandlæger, revisorer og skønhedsklinikker rykke ind, hvor der skulle være udvalgsbutikker. Det er jo ikke noget godt tegn for et handelsstrøg. Vi har ikke nogen specielle restauranter, men der er nogle gode specialbutikker.

Desværre har her i nogle år været en udpræget butiksdød, som gør, at Ordrup er mindre facetteret på butikssiden, end den var for 50 år siden. Heroppe, hvor jeg bor, lå ismejeri og købmand lige 50 meter væk. Men det er jo ikke kun Ordrup, det gør sig gældende for. Det er hele Gentofte og hele landet, hvor det er sådan."

"Bydelene bliver mere homogene. Hvor der før var små oaser med købmand eller andre små butikker, så er butiksomsætningen nu koncentreret om det, man kan kalde 'high streets'. Parkeringssituationen er også mere kaotisk, for folk skal ned og handle i de samme tre til fire supermarkeder.

Man kan sige, at man bor i Ordrup, men man bruger sin tid andre steder. Og så morer man sig i randområderne lige uden for Ordrup selv. Der har heller aldrig været en biograf i Ordrup for eksempel.

Alligevel er jeg meget, meget glad for Ordrup. Det er den afslappede tilbageholdenhed og hvilen i sig selv, der er dens styrke. Man har ikke brug for at imponere nogen.

Når folk siger, det er godt at bo i Ordrup, så er det fordi vi alle sammen chipper ind og gør vores til det. Når folk rykker ind fra for eksempel Jylland, så sker det, de stiller sig i hjørnet og spørger, hvor er festen, nu har vi købt billetten? Man skal selv være med til at skabe festen, det glemmer mange."

"Ordrup har ikke højstatus internt i Gentofte Kommune og har aldrig haft det. Det er vanskeligt at afgrænse Ordrup. Dengang Dyssegård fik sit eget postnummer, var der en kamp for, at Ordrup, der har Charlottenlund-postnummer, også skulle have sit eget. Der hang bannere tværs over Ordrupvej. Var det 2925, man foreslog?"

"Det hænder, at man ser folk i træsko. Der er mindre pels og Gucci-briller på Ordrupvej end andre steder i kommunen, men det ser jeg ikke som et dårligt tegn. Det er gamle penge, der befolker Ordrup, vi behøver ikke at flashe."

"Ordrup er fyldt udbygget, der er ikke mere jord at udstykke. Man kan mene, det er skønt, at tingene ikke ændrer sig. Unge vil gerne have dynamik og forandringer, men for andre er det jo rart, at skomageren stadig ligger nede på hjørnet. Ordrup må raffinere sig, men de store udviklinger er der ikke plads til."

Flemming Jerk, 84 år gammel, arkitekturhistoriker.

"Jeg bor på Forårsvej, som er i Charlottenlund, men jeg er døbt i Ordrup Kirke, hvor min kone i flere perioder sad i menighedsrådet, og min mormor boede på Ordrupvej. I 1946-47 var jeg ulveunge i 2. Ordrup Trop, da mine forældre meldte mig ind i spejderbevægelsen. Jeg husker ikke den tid med større glæde, jeg har aldrig haft sans for den slags, men jeg fik da nogle kammerater, og en af dem ser jeg stadig i dag. Jeg har også undervist i historiske emner i 1960'erne hos FOF, der i starten lå i det gamle Ordrup Hotel."

"Folk i Ordrup er generelt lidt ældre, vil jeg sige. Det er karakteristisk. Det præger måske også forretningslivet på Ordrupvej, der er en charmerende gade, men hvor tøjbutikkerne ikke holder længe. Her er et købedygtigt publikum, men de går måske ikke så meget i butikker. Ordrup er på den måde en soveby, netop fordi den er beboet af pensionister.

Nu er butikslokalerne fyldt med folk, der laver pizzaer eller anden mad, og på den måde er der et restaurantliv, som der ikke er i Charlottenlund."

"Ordrup var jo et af de gamle arbejderkvarterer, men bydelen har mistet meget af det, der ellers kunne have været et kendetegn; herskabeligheden. Den har mistet sit store landsted, Adelaide, i Morescoparken, som savner sit centrum. På hjørnet af Lindegårdsvej lå der også staldbygninger med schweizertage, bygget af Thorvald Bindesbøll. De var givetvis blevet bevaret i dag. Det er beklageligt, at man fra kommunens side ikke har gjort mere for at hæge om det gamle Ordrup.

Det gælder også Berlings Bakke og Skovgården. Jeg var selv med i kampen for at bevare Ordrup Hotel.

Sct. Joseph Søstrenes skole er bevaret, og der er også Skt. Andreas Kollegiet bag kirken. Min farfar, digteren Johannes Jørgensen, flyttede i 1903 til Ordrup, blandt andet for at hans seks sønner kunne gå på det respekterede, katolske kollegium på Ordruphøj, hvorfra min far blev student i 1913.

Under krigen var det en fabrik, der producerede radioudstyr, og derfor blev den sprængt i luften i 1945.

Ordrup kunne have haft mere karakter."

Man kan sige, at man bor i Ordrup, men man bruger sin tid andre steder. Og så morer man sig i randområderne lige uden for Ordrup selv.

Niels Nørgaard