Aldi vil åbne ny butik i Kalundborg midt i 2022

- Vi håber på at kunne åbne en flot ny og stor Aldi-butik i Kalundborg inden sommerferien næste år. Det oplyser Louise Wendelbo, som er kommunikationschef i dagligvarekæden Aldi.

Der er endnu meget, der mangler, før Aldi kan gå i gang med at opføre en ny, større og helt moderne Aldi-butik på 1200 kvadratmeter på butikscentergrunden Sct. Jørgensbjerg 39-43.

I øjeblikket foregår der nedrivning på butikscentergrunden, og som en del af projektet skal den eksisterende Aldi-butik på Sct. Jørgensbjerg 46 rives ned, når den nye og tidssvarende Aldi-butik står klar.

Projektet har i øvrigt krævet en mindre ændring af den gældende lokalplan for butiksområdet ved Sct. Jørgensbjerg. Her var det kun tilladt at opføre butikker på 850 kvadratmeter, hvor Aldi har fået godkendt den kommende, 1200 kvadratmeter store butik.

Den nye Aldi skal opføres som en regulær, kasseformet bygning i en mørk teglsten og søjler i facaden, og taget bliver fladt med en høj sternkant.

ur

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...