slagelse: Nogle af avisens læsere, der i ny og næ vandrer gennem Lystanlægget Slagelse, har måske undret sig over, hvorfor der er placeret et stort, hvidt telt med tonede vinduer i midten af parken.
Teltet er sat op, fordi TV2 i disse dage, fredag og lørdag, optager tredje sæson af tv-programmet »Hvem byder bedst?«
Det fortæller produktionsleder, Luna Jansen. Producer Camilla Warnick bekræfter.
På grund af Covid-19 er deltagerne i programmet blevet castet på forhånd.
Programmet går ud på, at almindelige danskere præsentere deres arvestykker eller skæve fund, som opkøbere eller private samlere derefter byder på.
Ligesom forrige år er der altså kommet coronarestriktioner. Hvor deltagere tidligere kunne møde op ved produktionen med de genstande, de gerne ville have med i programmet, er det altså kun forudbestemte personer, der er med i programmet i år. Det er for at undgå store mængder af mennesker samles på ét sted uden restriktioner.
Programmet bliver sendt i foråret.
anna
