Tidligere har det forlydt, at kvikteststederne i Odsherred Kommune fortsætter, i hvert fald august måned ud.
Det holder bare ikke.
I en skrivelse til byrådet i Odsherred Kommune, skriver kommunens kommunaldirektør, Claus Steen Madsen, at det idag torsdag er sidste dag med kviktestmulighed på Odden, og i Vallekilde-Hørve lukker kviktestmuligheden på søndag, mens muligheden i Nykøbing ind til videre er åben.
