Hjerteforskeren Rune Boas fra Hvidovre Hospital ser nu nærmere på, hvem der kan have gavn af at få en ICD-Pacemaker.
Cirka 10.000 gange om året bliver en dansker indlagt med hjertesvigt. En del af dem får indopereret en ICD-pacemaker, som »sætter strøm til« hjertet, når der er opstår livsfarlige hjerterytmeforstyrrelser, og pacemakeren kan dermed potentielt forlænge deres liv.
Andre patienter med hjertesvigt skal have anden behandling, og den forskel er netop kernen i det forskningsstudie, læge og postdoc Rune Boas fra den hjertemedicinske afdeling på Hvidovre Hospital for nylig har sat i gang med støtte fra Hjerteforeningen.
- Patienter med hjertesvigt oplever symptomer i dagligdagen med åndenød og træthed og desværre også en øget risiko for farlige hjerterytmeforstyrrelser og endda hjertestop, fortæller Rune Boas. Derfor er det alfa og omega at sætte ind med den rigtige behandling.
Hjemmeoptagelser giver svar
For at finde ud af, hvem der kan drage nytte af en ICD-pacemaker, vil Rune Boas benytte sig af 24-timers hjemmeoptagelser af hjerterytmen hos over 1.100 danskere med hjertesvigt.
Optagelserne kan fortælle, hvilke rytmeforstyrrelser patienter med hjertesvigt lider af, og den nye viden skal hjælpe til at målrette, hvem der kan hjælpes med en ICD-pacemaker, forklarer Rune Boas:
- I dag har vi stor viden om hjertesvigt på grund af blodprop i hjertet, men mange patienter får hjertesvigt på anden baggrund, fx på grund af hjerteklapsygdomme, forhøjet blodtryk og andre hjerterytmeforstyrrelser. Det vides ikke, om denne patientgruppe kan få gavn af en ICD, men det er dét, vi skal blive klogere på med min forskning, forklarer han.
Kan redde liv
Hjemmeoptagelserne af patienters hjerterytme stammer fra en tidligere stor dansk hjerteundersøgelse. Her blev 1.116 patienter med hjertesvigt med anden baggrund end blodprop i hjertet undersøgt, og det blev vurderet, om behandling med en ICD ville være gavnlig. Som en del af det projekt har Rune Boas og hans kolleger analyseret deltageres hjerterytme med 24 timers hjemmeoptagelser.
- Ud fra disse optagelser kan vi nu for første gang beskrive, hvilke hjerterytmeforstyrrelser denne gruppe af hjertepatienter egentlig lider af, forklarer Rune Boas, som håber at kunne forbedre behandlingen af hjertepatienter ved at beskytte mod hjertestop og pludselig død.
- Vi kan afgøre, om man kan bruge denne simple, billige og ufarlige optagelse af hjerterytmen til at udpege netop de patienter, der vil have gavn af en ICD, og omvendt hvem der kan undgå operation, forklarer han.
Færre dødsfald
Rune Boas håber at kunne forbedre og individualisere behandlingen af en meget stor gruppe alvorligt syge hjertepatienter tidligere i deres sygdomsforløb.
- Den nye viden kan forhåbentlig både bidrage til, at patienterne får en bedre livskvalitet og direkte forhindre hjertestop og død. Vi forventer samtidig, at vores resultater vil give en stor mængde ny viden om hjerterytmer, og på sigt at påvirke danske og internationale behandlingsvejledninger på dette felt inden for hjertemedicin, siger Rune Boas.
