Sygeplejersker udvider strejke endnu en gang

Dansk Sygeplejeråd (DSR) udvider endnu en gang sin igangværende strejke.

Yderligere 315 sygeplejersker vil strejke fra 31. august. Det oplyser DSR, der er fagforening for mange af landets sygeplejersker, i en pressemeddelelse.

De 315 sygeplejersker kommer til at tilslutte sig den strejke, der har været i gang siden midten af juni.

Siden strejkens start har der været udtaget cirka 5000 sygeplejersker til at strejke. Siden er der de seneste tre uger blevet udtaget henholdsvis 702, 225 og 215 yderligere sygeplejersker.

Det er så nu udvidet med yderligere 315 sygeplejersker, fortæller DSR.

Den seneste udvidelse omfatter sygeplejersker i kommunerne, og det kommer især til at ramme borgere i overgangen fra sygehus til kommune.

Link til pressemeddelelse

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...