Sporten samler Vor Frue

Efter at en ny bestyrelse sidste år kom til i Vor Frue IF, er der på ny kommet gang i sporten i den lille by oven på en periode med faldende antal medlemmer.

Selv om det meste af vinterhalvåret har været præget af corona-lukning, arbejdede de nye folk videre, og i løbet at kort tid kom der atter flere folk til den lokale sport. Nu er antallet af medlemmer faktisk vokset med 40 pct.

- Det er en hel vild stigning, når man tager situationen i betragtning, men det giver os naturligvis en motivation til at fortsætte, siger formanden Nicklas Fallesen.

- For os er det afgørnede at være mere synlige i lokalsamfundet', fortæller bestyrelsesmedlem Thomas Østergaard Bagge.

- Dvs. flere sportsgrene i klubben, mere aktivitet på de sociale medier, samt ikke mindst at klubhusets velkomstområde har fået en ordentlig overhaling. Det har skabt den stigende interesse for Vor Frue IF'.

Siden sidste år er der startet et fodboldhold for børn i alderen 4-6 år, cross fit, svømning samt vandreture med start- og slut i Vor Frue.

Genstarter fodbold

I løbet af denne sommerferie, har klubbens bestyrelsesmedlemmer, Camilla Baymler og Louise La Cour Reeves, arrangeret 'Sommersjov' hver mandag eftermiddag. Her er byens familier er blevet udfordret i diverse opgaver og lege, lavet popcorn over bål og fisket nede ved gadekæret i Kamstrup.

Når der sker noget, så er interessen fra byens borgere der også.

Derfor vil bestyrelsen nu starte sportsaktiviteter op, så de lokale igen kan komme og heppe på fodboldhold, når mændene på ny begynder at spille turnering.

En lokal borger hjalp sidste år idrætsforeningen med en flot, ny, tidssvarende hjemmeside, og tidligere på sommeren hjalp en anden lokal borger med at producere og designe klubbens nye, flotte skilte, som pryder hele velkomstområdet foran klubhuset.

- Alle disse aktiviteter gør foreningslivet unikt i Danmark, og det er kernen i den frivillighed, som er ét af vores bærende elementer i vores samfund, siger et af medlemmerne i bestyrelsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...