Som barn drønede lille Katrine Muff Enevoldsen rundt på Østfestivalen i en vidunderlig fantasiboble. I denne weekend vendte hun som optrædende tilbage til festivalen, der stadig oser af fællesskab og tryghed.

Katrine Muff Enevoldsens klare stemme smyger sig ned igennem boligblokkene i Østervang.

Den seneste tid har hele landet lært stemmen at kende, når den har sunget sig ind i de danske stuer i DRs succesprogram Fællessang. Men denne fredag aften er det Østfestivalens publikum og omgivelserne omkring Brohuset, der eksklusivt får glæde af de klare toner.

- Nu er det jo aften, og det elsker jeg. For aftensange er nogle af mine yndlingssange. Så lad os synge »Stille hjerte sol går ned«, siger Katrine Muff Enevoldsen, der sidder bag klaveret på senen på den Østfestival, hvor hun også boltrede sig som barn.

Katrine Muff Enevoldsen kan stadig huske, hvordan det var at være til Østfestival som barn.

- Det var vidunderligt! Det var egentlig den samme følelse, som jeg har haft ved at gå på rigtig festival som voksen. Det er som at være i en boble. Jeg gøglede, spillede musik og kørte et-hjulet cykel. Det var en fantasiverden, hvor man glemte tid og sted fuldstændig. Man vidste ikke, hvad dag det var, gik rundt med lidt for meget sukker i maven og havde det bare vidunderligt, fortæller hun efter koncerten med et kæmpe smil.

Og hun er glad for, at hun har fået mulighed for at vende tilbage.

- For mig er det næsten en ære at få lov til at være med sådan her. Og det er dejligt at se, at essensen af Østfestival stadig er til stede. Børnene løber rundt og leger på græsset, og man kan mærke fællesskabet og trygheden, der er til stede. Jeg kan genkende det fuldstændig fra, da jeg selv var barn.

Far på scenen

Tilbage på scenen har hun en populær overraskelse i ærmet. Hun overtaler til publikums store begejstring sin far, Thyge Enevoldsen, til at spille med på et nummer.

- Far, kan du ikke lige freestyle lidt med på mundharmonikaen?, spørger hun.

Der bliver hujet og klappet, og da de sammen har spillet Kim Larsens »Papirsklip«, bliver han lokket til at blive, så han også kan spille med på »I skovens dybe stille ro«.

Thyge Enevoldsen er ikke hvem som helst, hverken i Østbyen eller i Østfestivalen. I en lang årrække var han utrolig vellidt sognepræst i Grønnevang Kirke, og i 90'erne var han med til at lave datidens Østfestival.

- Dengang tænkte vi nok, at vi skulle lave en ungdomsfestival. Men vi fandt ud af, at det var for de små børn og børnefamilierne det battede. Så lavede vi en festival for dem med rocktelt, baskeball, gøgl og alverdens aktiviteter. Det var dengang Katrine blev vild med musik. Hun blev virkelig indfanget af det, fortæller han.

Kunne ikke glemme det

Efter Østfestival 10 år i træk var gruppen af frivillige dog mætte, og kræfterne blev i stedet brugt på noget andet.

- Vi stoppede med det, mens vi stadig syntes, det var fedt. Men det var alligevel så god en oplevelse, at vi ikke kunne glemme det, og det begyndte at spire frem igen, siger Thyge Enevoldsen, som efter en pause på næsten 20 år i 2016 også var med til at genoptage Østfestivalen.

Her fem år efter kan han så sidde og se sin datter, der i 90'erne løb rundt og gøglede og eksperimenterede med musik i rockteltet, stå for underholdningen fra scenen.

- Det er jo vildt. Det er sindssygt, siger Thyge Enevoldsen med et smil, der afslører, hvor Katrine har sit fra.

- Det, der er dejligt både med Katrine og mange andre, er, at de har været her som børn og nu kommer sammen med deres egne børn og giver noget tilbage til Østfestivalen. Det siger noget om, hvad fællesskab på kryds og tværs kan gøre. Det er en glæde, at der på den måde er nogle ringe, som sluttes. Det er for fedt. Det er en glæde at se Katrine, men også alle de andre, der var børn på de første festivaler.

Østfestivalen har nemlig en meget vigtig funktion.

- Vi må insistere på fællesskabet. Det er der godt nok brug for Og det er det her og Østbyen i det hele taget et fantastisk udtryk for. Jeg er virkelig taknemmelig for det her sted, siger han.

Fælles om sangen

Fællessang handler også om fællesskab. Og Katrine Muff Enevoldsen tror, at fællessangen nu er kommet for at blive.

- Det er jo som med så meget, at når man oplever en opblomstring af noget under en krise, skal man måske lige have en lille pause bagefter. Men man kan jo ikke undgå at mærke både den fysiske og mentale effekt fællessang har på mennesker. Den forbundethed det får os til at føle med hinanden. Derfor tror jeg ikke, at fællessang går over igen, siger hun.

Til daglig underviser Katrine Muff Enevoldsen i musik og kor på Johan Borups Højskole i København. Men der venter op til flere musikalske begivenheder forude, som vi alle kan få del i.

Den 4. september skal hun lave Fællessang på DR med Johannes Langkilde igen. Det bliver en særudgave, som sendes fra Frederiksberg Have med publikum og orkester.

- Det bliver rigtig stort også at prøve at lave det ude blandt mennesker, hvor fællessangen hører hjemme, siger Katrine, som senere på året også skal føre seerne igennem Danmark synger julen ind, ligeledes på DR.

Plade på vej

Og så venter der endnu en stor begivenhed den 5. oktober, når hendes første album udkommer. Det består af ni sange skrevet af forfatteren Stine Pilgaard til bogen »En meter i sekundet«. Teksterne har Katrine Muff Enevoldsen fået lov til at sætte melodi.

Den første single er udkommet og er blevet rigtig godt modtaget. Nogle vil måske kende den, fordi den også er blevet optaget i den nye udgave af højskolesangbogen. »Fortabt er jeg stadig«, hedder kærlighedssangen, som Katrine Muff Enevoldsen elsker, fordi den handler om, at kærlighed nogle gange også er hårdt arbejde.

- Den beskriver, hvordan lykken nogle gange findes inde i hamsterhjulet, og det elsker jeg den for. Den er blevet taget rigtig godt imod, og jeg har hørt fra folk, at den bliver sunget til bryllupper og sågar til begravelser. Det er næsten federe end selv at spille den, for det betyder, at den kommer ud og lever på en helt anden måde, siger hun.

Men hun kommer dog nok også til at nyde at spille den selv, når hun den 3. oktober skal optræde med sangen på det Kongelige Teater.

Det sker i forbindelse med en forsinket releasekoncert for Højskolesangbogen.